Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
HARALD GILLE
vede det største Vælde paa disse Kanter: det var Sumarlide, Gillebrigdes Søn,
og en Sønnesøn af hiin Gille-Adomnan, der efter sin Fader, Sumarlide den ældres,
Død var fordreven af Kong Gudrød fra sine Ættebesiddelser i Argyll, og havde
taget sin Tilflugt til Irland1. Sumarlide, der ej kunde finde sig i
Landflygtigheden og den underordnede Stilling, hvori han var kommen, vendte hemmeligt
tilbage til Argyll, satte sig i Spidsen for Indbyggerne i Mor ven, og gjorde sig
inden føje Tid til Herre over hele Morven, Lochaber og Argyll, ja endog over
Øerne Arran og Bute, der egentlig regnedes til Syderøerne2. Der findes intet
Spor af at Kong Olaf modsatte sig ham; derimod fik Sumarlide, dog kun, som det
heder, ved List, hans Datter af første Egteskab, Ragnhild, til Egte, hvilket, som
den Manske Krønike siger, var til hele Rigets Ulykke, formedelst de fire Sønner,
Sumarlide havde med hende. Her sigtes til Rigets paafølgende Deling og de
voldsomme Tronstridigheder. Trods Giftermaalet har dog neppe Forstaaelsen
mellem Olaf og den mægtige Sumarlide været synderlig god; og den Omstændighed,
at Olaf nu i ham havde faaet en farlig Medbejler, medens han tillige havde at
befrygte Tronprætensioner og Angreb af sin ældre Broder Haralds trende Sønner,
der opholdt sig i Dublin3, har maaskee gjort ham mere tilbøjelig end før til at
søge Hjelp fra Norge og erkjende den norske Konges Højhed, saaledes som det
i det følgende vil sees.
Paa Island var det i denne Tid ligeledes temmelig stille. Flere af de mægtige
og anseede Mænd, som i Aarhundredets tidligere Deel havde haft meest
Indflydelse, døde paa Harald Gilles Tid, nemlig Havlide Maarssøn († 1130), Biskop
Thorlak Runulfssøn i Skaalholt († 1133), og den lærde, højt fortjente
Videnskabsmand, Sæmund Sigfussøn (den frode) i Odda († 1133). Ti Aar i Forvejen havde
Thorlak og hans Medbiskop Ketil i Hole ordnet de kirkelige Anliggender ved at
udgive og faa vedtaget den første Christenret paa Island (1123); de vare opfordrede
dertil af Erkebiskop Asser, men det siges udtrykkeligt, at de toge Sæmund den
frode saa vel som andre kyndige Mænd paa Raad med4. Thorlak efterfulgtes af
Magnus Einarsson, hvis Fader Einar var en Søn af den Magnus, som Faderen,
Thorstein Siduhallssøn, havde opkaldt efter Kong Magnus den gode, med dennes
eget, paa Dødslejet givne, Samtykke5. Magnus var den sidste islandske Biskop,
1 Om Sumarlide se ovenfor B. V. S. 368, 369.
2 Skene, the Highl. Clans. II. S. 41, efter et Mskr. hos det højlandske Selskab i Skotland. Her antydes
ogsaa at Kong David af Skotland skulde have erobret Man, Arran og Bute, og at Sumarlide skal have faaet
dem i Len af ham, men dette er aabenbart en Fejltagelse eller Misforstaaelse, da David neppe førte nogen
saadan Krig, og en Erobring af Man desuden ej kunde have undgaaet Omtale i den Manske Krønike.
8 Harald var bleven afsat og blindet af Lagmand 1095, se ovenfor B. V. S. 456. 4 Se Kristnisaga Cap. 12.
s Se ovenfor B. V. S. 144. Biskop Magnus bar saaledes Kong Magnus den godes Navn, eller var
middelbart opkaldt efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
