Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGIVENHEDER PAA ISLAND OG GRØNLAND 181
der indviedes af Erkebiskop Asser, hvilken han, som det nedenfor nærmere vil
sees, i det Øjemed besøgte i Slutningen af Aaret 1134, og ved denne Lejlighed
stiftede Bekjendtskab med Kong Harald Gille. Sæmund frode efterlod flere
Børn; to af dem havde modtaget den prestelige Vielse, nemlig Eyjulf og Loft.
Den sidste gjorde paa en Rejse til Norge Bekjendtskab med en Pige ved Navn
Thora, og egtede hende. Det blev siden opdaget, at hun var en Datter af Kong
Magnus Barfod1. Han havde med hende Sønnen Jon, der, som man maa antage,
var fød endnu under Lofts Ophold i Norge, 1124, da vi elleve Aar senere finde
ham til Opfostring hos den anseede Andreas Bruunssøn, Prest ved den nye
Kastelkirke i Kongehelle2. Jon Loftssøn blev siden en udmerket Mand; der siges om
ham, at Island ikke har haft nogen større og vennesælere Høvding. Meest
bekjendt er han bleven som den berømte Snorre Sturlassøns Fosterfader.
Paa Grønland synes Biskop Arnald, ved Hjelp af sin ved Ed forpligtede Ven3,
Einar Sokkessøn, og dennes Fader Sokke, at have udøvet Magten, men just ikke
altid at have benyttet den paa den bedste Maade. Følgende Beretning derom
er os opbevaret, i flere Henseender merkelig formedelst de Personer, som deri
spille en Rolle, og det Lys, den kaster paa Grønlands daværende Forhold. En
af Kolonisterne i Grønland, ved Navn Sigurd Njaalssøn, en rask og uforfærdet
Sømand, som ofte plejede at drage paa Fangst til Ubygderne, kom en Sommer
paa sit Skib, selv femtende, til en Fjord ved Jøkelen Hvitserk (Kap Farvel),
hvor man fandt Ildsteder og andre Spor efter Mennesker. Uagtet hans
Kammerater havde meest Lyst til at vende tilbage og ikke krydse i de farlige Fjorde
under Jøklerne, fik han dem dog overtalte til at drage længer ind i Fjorden, for
nærmere at undersøge den. Inde i Fjorden fandt de tvende Skibe, det ene et
Handelsskib, hvoraf Nederdelen var knuust, det andet et stort og særdeles smukt
Havskib, der endnu var i god Stand. I Nærheden stod en Hytte og et Telt; saavel
i Hytten, som udenfor, laa flere halvt forraadnede Lig, saa at det var let at skjønne,
at Skibene maatte have været indestængte af Driviis, og at deres Besætning var
omkommen af Hunger, men at Isen siden efter maatte have forladt Fjorden4.
Sigurd ansaa det derhos rimeligt, at det store smukke Skib var det paa hvilket
en Nordmand, ved Navn Ambjørn, havde forladt Norge paa samme Tid, som
Biskoppen og Einar Sokkessøn (1125), men som man siden ikke havde hørt det
mindste til. Sigurd kjendte nemlig Arnbjørns Skib af Beskrivelse. Sigurd, hvis
Pligt som Christen først og fremst bød ham at skaffe Ligene til Kirken, lod dem
1 Jvfr. ovenfor B. V. S. 503. 2 Se nedenfor S. 188. 8 Se herom ovenfor S. 54.
4 Var Ambjørn ankommen til Hvitserk om Høsten 1125 med fuldladet Skib, maatte han og
Besætningen vel kunde have fristet Livet et eller et Par Aars Tid; og derefter har det vel atter varet flere Aar
inden Isen forlod Fjorden, og Sigurd kom derhen. Sigurds Ankomst kan vel saaledes henføres til 1130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
