Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 HARALD GILLE
koge i nogle Kjedler, som man forefandt i Hytten, indtil Kjødet skiltes fra Benene,
som derved bleve lettere at føre; de toge Sømmene ud af Handelsskibet, og brændte
det op; men det store Skib med tilhørende Baand og alt Godset førte de med
sig til Garde, hvor Sigurd lod Benene begrave, og, med Kameraternes Samtykke,
skjenkede Skibet saa vel som en stor Deel af Godset til Kirken for Ejernes Sjæle.
Da dette siden rygtedes til Norge1, udrustede Arnbjørns Systersøn ved Navn
Assur, tilligemed nogle andre Mænd, hvis Frænder havde hørt til Besætningen
i det store Skib, et Fartøj og droge til Grønland, for at gjøre Paastand paa Skib
og Gods som deres Arvedeel. De landede i Eriksfjorden, hvor de først dreve
Handel med Indbyggerne; og da Vintren kom, tog Assur sig Ophold hos Biskoppen,
de øvrige paa en Gaard i Nærheden.
Ud paa Vintren (1133) bragte Assur sit Ærende paa Bane for Biskoppen, og
bad denne afstaa ham Arvegodset. Biskoppen vægrede sig derved, da han, som
han sagde, kun havde fulgt Landets Love, og desuden ikke selv havde været
eneraadende i Sagen, hvorhos det var billigt at Godset anvendtes til de forrige
Ejeres Sjælebod. Han erklærede det endog for heel upassende af Assur, nu at
komme med Fordringer derpaa. Da blev Assur vred, forlod Bispegaarden, og
tilbragte den øvrige Deel af Vintren hos sine Kamerater. Om Vaaren stevnede
Assur Sagen for Grønlændingernes Thing i Garde: der indfandt han sig med sine
Kamerater, og Biskoppen og Einar med et stort Følge. Men da Dommen var
sat, traadte Einar til med sin Skare, og hindrede Nordmændene ganske fra at
faa deres Sag fremmet, saa at de maatte vige Pladsen. Over denne Uret og
Ydmygelse blev Assur vred, og hevnede sig ved at hugge to Bord ud af det store
Skib lige over Kjølen. Derpaa begav han sig til Vesterbygden, hvor der laa et
andet norskt Skib, som tilhørte en Kolbein Thorljotssøn fra Batalden i
Sønd-fjord2, og fik Tilsagn af ham og hans Kamerat Ketil Kalfssøn om deres Bistand
mod Biskoppens Vrede og Einars Hevn. Biskoppen blev ogsaa virkelig saa
forbitret ved at høre hvad Assur havde gjort, at han erklærede ham at have
forbrudt sit Liv, og sagde til Einar, at han vilde ansee ham for en Meeneder, hvis
han ikke tog klækkelig Hevn over Assur. Einar, der var en fredelig Mand, gjorde
Biskoppen Forestillinger, og ytrede at Assur dog havde haft stor Grund til
Ærgrelse, saa at man ej maatte regne det saa nøje med ham. Men derom vilde
Biskoppen intet høre, og viste Einar endog Kulde og Uvilje, fordi han ej strax var
rede til at føje ham. Denne Uvilje vovede Einar ikke at trodse. Hans Ed for-
1 Rygtet kunde ej komme til Norge samme Aar, Skibet var fundet, thi dette var seenhøstes; man
har saaledes i det aller tidligste hørt noget derom i 1131. Og Assur kan igjen først Aaret derefter, 1132,
have forladt Norge.
* I Kongesagaerne staar at Kolbein var fra Batalden «paa Hadeland», hvilket maa være en Fejltagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
