Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
HARALD GILLE
rejste sig, og løb ned mod ham, Einar med hævet Øxe; imidlertid løb Kolbein
ubemerket op forbi dem og angreb dem i Ryggen. Han hug med sin Øxe mellem
Skuldrene paa Einar i samme Øjeblik, som dennes Øxe kløvede Simons Hoved.
Einar faldt med de Ord: «Sligt var at vænte», og opgav Aanden i Biskoppens
Skjød. Hans Fostbroder angreb Kolbein, men fældtes af ham. Der opstod nu
en hidsig Kamp, idet de øvrige Nordmænd løb til fra deres Skjulested, og der
faldt flere paa begge Sider. Grønlændingerae vare talrigst, og fik saaledes
Over-haand, men det lykkedes dog Nordmændene at komme ned til deres Baade, og
derfra til Skibene. Sokke beredede sig til at angribe dem her, men en forstandig
Mand ved Navn Hall fraraadte ham det, og paatog sig at mægle Forlig. Dette
lykkedes ham, og det blev ham overdraget at fastsætte Betingelserne. Han lod
Drabene gaa op mod hinanden, men i Betragtning af den store Forskjel, der var
mellem Einar og Assur, skulde Nordmændene efter en Maaneds Frist have
forladt Landet, eller og være fredløse. Sokke syntes vel ikke synderligt om denne
Kjendelse, men maatte finde sig deri, og han og hans Venner havde nu kun det
Haab at en Mængde Iis, der kom drivende, og sperrede alle Fjorde, ogsaa vilde
nødsage Nordmændene til at forblive der efter Fristens Udløb. Men just ved
Maanedsskifte drev Isen bort, og Nordmændene sejlede afsted, til
Grønlændin-gernes store Ærgrelse. De kom i god Behold til Norge. Kolbein førte en Iisbjørn
med, og bragte den ved Hjemkomsten til Kong Harald, idet han tillige klagede
over Grønlændingerne, og sagde at de havde fortjent nogen Refselse. Men den
svage Konge fik siden høre en forskjellig Beretning om Sagen, til Biskoppens
og Einars Fordeel; hertil fattede han mere Tro, betragtede Kolbein som en
Bedrager, og fik saa meget imod ham, at han ikke engang gav ham nogen Belønning
for Dyret. Dette gjorde Kolbein til hans afsagte Fiende, som det siden vil sees.
Hvor vidt Biskop Arnalds Magt aftog efter Einars Fald, eller om der dannede
sig nogen Opposition mod hans Anmasselser, nævnes ikke. Han forblev i alle
Fald endnu i henved tyve Aar paa Grønland, og forflyttedes først i sine gamle
Dage til Norge1.
76. Harald Gilles Giftermaal og Forhold til Danmark og Sverige.
Medens Ragnvald Jarl befæstede sit Herredømme paa Orknøerne, sad Kong
Harald Gille, som det synes, temmelig rolig hjemme i sit Rige. Det lader dog
til, at han har taget nogen Deel i de danske Begivenheder, eftersom det fortælles,
1 Denne merkelige Beretning, der kim findes i et eneste Haandskrift, nemlig Flatøbogen, er aftrykt i
«Grønlands historiske Mindesmerker», 2den Deel, S. 669 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
