Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD EGTER INGERID RAGNVALDSDATTER
185
ja endog bekræftes ved Vers af den paalidelige Einar Skulessøn, at Harald holdt
tvende Slag i Danmark, eet ved Hveen, det andet ved Lesø1. Men med hvem
han holdt disse Slag, om han holdt dem i Egenskab af Erik Emunes Vasall, som
Herre til Halland, eller om han allerede havde givet denne Forlening tilbage2,
og kun understøttede ham af Taknemmelighed, eller hvad der er rimeligst, om
det kun var Sørøvere, som han paa egen Haand forfulgte, siges ikke. At han
fremdeles maa have staaet i nøje Berørelse med det danske Fyrstehuus, og være
dragen ind i dets Interesser, kan man slutte allerede deraf, at han egtede den
i Fodevigslaget faldne Henrik Skatelærs Enke Inger id?. Men hvad Virkning hans
Giftermaal med denne letfærdige Kvinde havde paa hans venskabelige Forhold
til Erik Emune, omtales ikke. Vel var hun, som man af hendes tidligere Færd
maa slutte, ked af sin Mand, og hans Fald ved Fodevig i Slaget mod Erik kunde
saaledes vel ikke gaa hende synderligt til Hjerte; men hun havde i dette
Egte-skab tvende Sønner, og disse kunde neppe betragte Erik Emune anderledes, end
som deres Arvefiende: vi ville i det følgende see ham optræde fiendtligt endog
mod Ingerids Sønner med Harald. Ingerid havde, som ovenfor anført4, faaet en
Trediedeel af Dronning Margretes store Besiddelser i Vestergautland, hvilket,
som vi ville see, siden gav hendes Søn af første Egteskab, Magnus Henrikssøn,
et saadant Fodfæste i Sverige, at han kunde optræde som Kronprætendent. Disse
Besiddelser maa i Sønnernes Mindreaarighed have skaffet hende selv, og derved
middelbart ogsaa Harald, en ikke ringe Indflydelse paa de svenske Anliggender.
Heraf har rimeligviis han, eller rettere hans Mænd, benyttet sig til Norges
For-deel, da vi finde, at just paa denne Tid Grændsen mellem Norge og Gautland blev
opgaaet og bestemt ved Vidnesbyrd af gamle Folk fra begge Riger, der maaskee
kunde erindre og forklare, hvorledes det havde været vedtaget i Fredsslutningen
1101. Kong Sverke deeltog ikke selv i disse Forhandlinger, men derimod Jarlen
i Vestergautland, den ovenfor omtalte Karl Sunessøn, hvis Moder Astrid var en
Sønnedatter af Jarlen Orm Eilifssøn paa Oplandene, og saaledes nedstammede
fra Haakon Lade-Jarl5. Karl var en ærgjerrig og mægtig Mand, som, i det mindste
1 Harald Gilles Saga Cap. 15, Snorre Cap. 12, Morkinskinna, fol. 32. a.
* Det er vanskeligt nok at blive klog paa, hvorledes det egentlig forholdt sig med Forleningen. Maaskee
den kvm var given for den Tid, Harald var i Landflygtighed, og indtil han vandt sit Rige tilbage, men det
er dog paa den anden Side heller ikke saa usandsynligt, at han kan have vedblevet at beholde den indtil
sin Død. Der omtales i alle Fald ikke nogen Herre til Halland paa denne Tid.
3 Harald Gilles Saga Cap. 2. Snorre Cap. 1. * Se ovenfor S. 34.
5 Om Karl Jarl se ovenfor B. V. S. 408. Hans Slægtskabsforhold ere der omtalte. At det var ham, som
havde Sammenkomsten med Harald, er utvivlsomt, uagtet det i den senere Grændseforretning af 1268,
hvor de tidligere omtales, heder at «Eyjulf i Gudrann og Ketil paa Haavasæter vidnede for Kong Karl og
Kong Harald, at Fylsbek var ret Grændseskjel baade norden- og søndenfra». (Norges gamle Love II. 488;
13 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
