Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
HARALD GILLE
paa denne Tid, synes at have hersket temmelig uafhængigt af Kong S verke, ja
maaskee endog stræbte efter Kongenavnet. Kong Harald og han havde en
personlig Sammenkomst paa Grændsen og hørte selv Vidnernes Forklaring. Ved
denne Forretning synes Grændsen i det væsentlige at være bleven bestemt
saaledes som den siden efter stedse har været, indtil største Delen af Ranafylke,
eller som det senere kaldtes, Baahuuslen, blev afstaaet til Sverige.
Kong Erik Emune i Danmark havde imidlertid været heldig nok til at
overrumple sin Broder Harald Kesja i Jylland og tage ham til Fange med alle hans
Sønner paa een nær, ved Navn Olaf, som undkom til Kong Sverke, der tog sig
af ham, og gav ham et Len i sit Rige1. At Olaf ikke flygtede til Norge, uagtet
Harald Gille, som det hed, var hans Morbroder, og uagtet han siden tyede derhen,
er merkeligt nok, og synes at vise, at der i det mindste da endnu ikke var
opstaaet noget spendt Forhold mellem Harald og Erik. Dette tog maaskee først
sin Begyndelse efter Haralds Giftermaal med Ingerid, hvilket synes at have fundet
Sted i Begyndelsen af 1135, strax efter at han var bleven Enekonge2. Erik Emune
lod saa vel sin Broder, som alle dem af hans Sønner, der faldt i hans Vold, syv
i Tallet, grumt henrette; to af dem havde han allerede forhen dræbt. Derved
sikrede han sig saa godt mod alle Tronprætendenter, at han i den øvrige Deel
af sin korte Regjeringstid havde Fred indenlands, og kunde gjøre et stort Tog
til Rügen, for at bekæmpe de vendiske Sørøvere, der nu, under de Uroligheder,
som herskede i Danmark siden Knut Lavards Død, vare blevne saa dristige, at
de endog vovede at vise sig i Kattegattet og Nordsøen. Aarsagen hertil var vel
for en stor Deel den polske Hertug Boleslavs Herjetog til Pommern for at
udbrede Christendommen, og Biskop Otto af Bambergs fredeligere, men ikke derfor
Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1844, S. 160). Thi man vil ikke kunne opvise et eneste Aar
i hele den svensk-norske Historie, hvor en svensk Konge Karl og en norsk Konge Harald vare samtidige.
Man har søgt at forklare «Karl» som «Kol», d. e. Erik Aarsæle; men han var død førend Harald Gille kom til
Norge, end sige blev Konge. Sverkes Søn Karl kan det ej have været som Kongesøn, thi han blev ej fød
før 1130. Derimod var Karl Sunessøn just paa denne Tid Jarl, og vi ville i det følgende strax efter Harald
Gilles Død see ham ogsaa optrade som selvstændig Hersker, idet han paaførte Norge Krig, og, som det
udtrykkeligt siges, vilde erobre Norge, og saaledes rimeligviis vinde sig Kongenavn. Det er derfor ikke
usandsynligt at han allerede kan have antaget dette, da Sammenkomsten holdtes, muligt og, at
Konge-titlen alene ved en Skjødesløshedsfejl er givet ham i Grændsedokumentet af 1268.
1 Dette omtales kun af den merkelige Roskildske Anonym, hos Langebek, Ser. rer. Dan. I. S. 385.
Saxo S. 660, siger kun at Olaf undkom, og lader ham senere (S. 667) komme tilbage «fra Norge», hvor eller
i hvis umiddelbare Nærhed vi ogsaa siden finde ham.
2 Da Inge, Haralds Søn, hyldedes i Viken, strax efter Haralds Død, altsaa vel i Begyndelsen af 1137,
var han, som der siges, paa anden Vinter. Han maa saaledes være fød lidt før Vintren 1136—37, hvilket
gjør det sandsynligt, at Brylluppet mellem Harald og Ingerid stod i Februar eller Marts 1135. Før 1135
har han neppe egtet hende, thi endnu indtil Juni 1134 levede hendes første Mand, og i sin Landflygtigheds
-tid, eller under Forberedelserne til Krigen mod Magnus, er det ej rimeligt at han har tænkt paa noget Frieri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
