Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VENDERNES ANGREB PAA KONGEHELLE
187
mindre heldige, Bestræbelser i samme Formaal, hvorved endog Fyrst Vratislav
i Forpommern, den i Aaret 1106 afdøde Fyrst Svantibors Søn, lod sig omvende.
Thi det faldt næsten af sig selv, at de Hedninger, der ej kunde finde sig i
Christen-dommens større Udbredelse og Afhængighedsforholdet, søgte Trøst og Erstatning
ved at drage ud paa Sørøveri og herje christne Landes Kyster. Med saadanne
hedenske Vender har det maaskee været, at Harald Gille holdt hine tvende
Søslag i Kattegattet og Øresund. I Aaret 1134 synes Hedningerne at have gjort
almindelig Opstand; Vratislav blev myrdet, og hans Broder Ratibor, der vel endnu
ikke havde antaget Christendommen, men i sit Hjerte var den gunstig, maatte,
som man seer, holde gode Miner med Hedningerne, for at redde Herredømmet
for sig og sine Brodersønner1. Vi finde nemlig, at han, næsten, som det synes,
mod sin Vilje, kort efter selv maatte drage i Spidsen for et stort Sørøvertog, der
vel i det hele taget gjaldt de danske og svenske Kyster, og nærmest fremkaldte
hiint store Tog, som Kong Erik siden foranstaltede, men som dog især gik ud
over Kongehelle. Vendernes Overfald paa denne Stad er den merkeligste
Begivenhed, der indtraf under Haralds hele Regjering.
77. Kongehelle plyndret og ødelagt af Venderne.
Kongehelle var, som nys berettet, ved den Iver, hvormed Sigurd Jorsalafarer
havde sørget for dens Opkomst, bleven den meest blomstrende Stad i Norge, og
Rygtet om dens Velstand og Overflod maa paa denne Tid have været udbredt
over hele Norden, i Særdeleshed da den ved sin Beliggenhed saa langt nede mod
Syd, nær ved den danske Grændse, maatte være den af alle norske Stæder, hvorom
man i Danmark og de sydligere Egne vidste bedst Besked. Det er derfor ej at
undres over, om de vendiske Sørøvere, der i denne Tid sværmede om i de danske
Farvande, betragtede dens Rigdomme som et lokkende Bytte, og væntede paa
den første Lejlighed til at angribe og udplyndre den, især, hvis Harald Gille,
som man ifølge det ovenfor omtalte maa formode, havde egget dem til Hevn
ved hine tvende Søslag. Indbyggerne af Staden havde i alle Fald den største
Opfordring til at være paa sin Post, ja der kom endog Advarsel, baade fra Kong
Erik i Danmark, og Erkebiskop Asser, at de maatte tage vare paa sin Stad,
saasom Venderne havde en stor Flaade ude, hvormed de herjede i de christne Lande,
og stedse fik Overhaand. Der skal heller ikke have manglet paa allehaande Varsler
om en stor Ulykke, der skulde times Staden. Natten til Søndag efter Paaske
hørte man et stort Gny ude paa Gaden som om en Konge red derigjennem med
1 Se Barthold, Geschichte von Rügen und Pommern. II. S. 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
