Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
HARALD GILLE
hele sin Hird; Hundene tudede, brøde ud og bleve gale; de bede baade Folk og
Fæ, og alle, som bleve bidte, baade Dyr og Mennesker, fik ligeledes Vandskræk
og bleve afsindige. Saadant skede næsten hver Nat fra Paaske til
Himmelfartsdag. Mange bleve forfærdede derved, solgte sine Gaarde og flyttede ud paa Landet
eller til andre Byer. Endog de klogeste i Staden sagde, at alt dette maatte varsle
om en eller anden stor Ulykke, der snart vilde ramme dem. Presten ved
Korskirken, Andreas Bruunssøn, en af Stadens meest anseede Mænd, holdt første
Pintsedag en lang og vakker Prædiken, hvori han til Slutningen bragte den Fare,
der truede Staden, paa Bane, men bad Bymændene fatte Mod, og ikke lægge
den herlige Stad øde, men heller sørge for dens Værn, det være sig nu mod fiendtligt
Anfald eller Ilds vaade, og anraabe Gud om Hjelp. Men da det led nogen Tid
hen, lagde Skrækken sig, og Bymændene overlode sig atter til Sorgløshed. I Byen
opholdt sig just paa denne Tid den nys omtalte islandske Høvding, Presten Loft
Sæmundssøn, rimeligviis for at afhente sin elleveaarige Søn, Jon, der var til
Opfostring hos Andreas Bruunssøn1. Det er, som man maa antage fra Jon Loftssøn,
i hvis Huus den berømte Snorre Sturlassøn siden opfostredes, at denne har faaet
den nøjagtige Beretning om hele denne Tildragelse, som han siden meddeelte i
sin Bearbejdelse af de norske Kongesagaer, og som vi her gjengi ve2. Loft
indskibede sig med alt sit paa et Fragtskib, og drog af sted i Følge med 12 andre
Fartøjer, der skulde til Bergen; 11 af dem forliste med Folk og Gods; paa den tolfte
blev kun Mandskabet bjerget; alene Loft kom med sit Skib velbeholden til
Bestemmelsesstedet .
Samme Dag, som hine Skibe forliste, nemlig Lafrantssok-Dagen (10de August),
viste en Sværm af ikke mindre end 300 vendiske Snekker sig udenfor Byen. Paa
hver Snekke var der 44 Mand og to Heste; den hele Styrke bestod saaledes af
over 13 000 Mand, hvoriblandt 600 Ryttere. Hovedanføreren var den forhen
omtalte Fyrste Eatibor; han ledsagedes af sin Systersøn Dunimitz, og en anden
Høvding ved Navn Unnibor. Opsejlingen til Staden var noget nedenfor denne
sperret ved nedrammede Pæle, der sandsynligviis kun lod et smalt Løb frit, som
1 Se ovenfor B. V. S. 503, B. VI. S. 181. I et enkelt Haandskrift angives Jons Alder til 9 Aar, men
de fleste nævne «elleve».
2 Det er nemlig vel at merke, at hele denne Beretning ikke findes i Morkinskinna, den ældste, og før
Snorres Tid nedskrevne Bearbejdelse af Kongesagaerne for det Ilte og 12te Aarhundrede. Derimod findes
den, foruden hos Snorre, i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke, der begge ere yngre end Snorre, aldeles
ord-lydende som denne meddeler den. Snorres Bearbejdelse er altsaa den ældste, hvor den forekommer, og
det bliver følgelig heel sandsynligt, at hine have optaget den efter ham. Det vil i det følgende sees, at alle
Hovedpersonerne stode mere eller mindre i Forbindelse med Andreas Prest, Jon Loftssøns Fosterfader;
alt tyder saaledes hen paa, at Efterretningen skriver sig fra Jon, som fortalte deels hvad han selv og hans
Fader havde oplevet, deels hvad Fosterfaderen siden havde meddeelt ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
