- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
190

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

HARALD GILLE

raadeligt at stole paa Hedningernes Ordholdenhed. Medens der saaledes
kæmpedes omkring Kastellet, og mange faldt paa begge Sider, dog langt flere paa
Vendernes, kom Prestekonen Solveig paa sin Flugt til en Gaard i Nærheden,
ved Navn Solbjarge, hvor hun fortalte hvad der var paa Ferde. Der blev da
strax opskaaret Hærør eller Krigsbudstikke, og sendt til nærmeste Gaard,
Skyr-baage, hvor den nuværende Kjøbstad Kongelv ligger1, for derfra at sendes videre
om i Bygden. Paa Skyrbaage var der just et talrigt Sammenskudsgilde. En af
G jesterne, Bonden Ølve Myklemund, sprang strax op, tog Skjold og Hjelm og en
stor Øxe, og sagde: «staa op, I gode Drenge, tag eders Vaaben, og lad os komme
Bymændene til Hjelp; det vil være en Skam for os, hvis det spørges at vi sidde
stille her og fylde os med 01, medens brave Folk i Byen miste Livet, fordi vi
lade dem i Stikken». Men han mødte kun Indvendinger; man vilde alene, hed
det, opofre sig til ingen Nytte, da saa faa Folk alligevel ej kunde vorde Bymændene
til nogen klækkelig Hjelp. Da sagde Ølve vred: «om I saa alle blive her tilbage,
vil jeg dog derhen alene: en eller to Hedninger skulle dog vel bide i Græsset for
mig, inden jeg falder». Med disse Ord styrtede han afsted, og ned til Byen. Nogle
af de andre fulgte ham i Afstand, for at see, hvorledes det gik ham, og komme
ham til Hjelp, om det skulde behøves. Da han kom saa nær Kastellet, at
Hedningerne saa ham, løb strax aatte af dem fuldt bevæbnede imod ham og
omringede ham. Ølve hævede Øxen saa langt tilbage, at dens bagerste Spids splittede
Halsen paa den Vender, som stod lige bag ham, saa at han strax faldt død
omkuld; i samme Hug satte han Øxen i Hovedet paa den, der stod foran ham, og
kløvede det lige ned til Skuldrene. De øvrige satte ind paa ham, men han
forsvarede sig saa kjekt, at to af dem faldt, de øvrige fire flygtede. Uagtet han
selv var haardt saaret, forfulgte han dem, og indhentede dem ved et Dige, hvor
de sad fast; her dræbte han endnu to af dem, men blev nu ogsaa selv siddende
fast, saa at de to sidste undkom. De, der havde fulgt ham, ilede nu til, hjalp
ham op og bragte ham tilbage til Skyrbaage. Han kom sig siden af sine Saar,
og alle vare enige om, at ingen Mand nogensinde havde forsvaret sig kjekkere
end han, een mod mange. Siden indtraf to Lendermænd, Sigurd Gyrdssøn og
Sigard, med noget over 700 Mand til Skyrbaage; men den første vendte strax
tilbage igjen med 480 Mand, uden at have draget Sverdet; Sigard derimod gik
til Byen med 240, gav sig i Kamp med Fienden, og faldt med alle sine. Sigurd
blev siden med Rette foragtet af alle, og døde ikke længe efter.

Imidlertid rasede Striden paa det heftigste omkring Kastellet, uden at dog
Ratibor selv eller de to andre Høvdinger deeltoge deri: de holdt sig af-

1 Se derom Norsk Tidsskrift, IV. B. S. 296.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free