Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 HARALD GILLE
frøyja. Kampen førtes dog ikke med den Udholdenhed, som før, men standsede
af og til, da man paa begge Sider vare trætte og saarede. I en af disse
Standsninger gjentog Ratibor endnu engang sit Tilbud, at Nordmændene, hvis de vilde
overgive Kastellet, skulde faa fri Udgang med deres Vaaben, Klæder, og alt hvad
de kunde bære med sig. Da Nordmændene nu manglede en Anfører1, besluttede
de sig til at modtage Tilbudet, og aabnede Portene. Men dette angrede de snart,
thi Hedningerne brød sig ikke det mindste om deres Fyrstes Løfte, men toge
alle, Gamle og Unge, Mænd og Kvinder, til Fange, dræbte alle de saarede, og dem,
som vare for smaa til at føres bort, røvede alt det Gods, der fandtes i Kastellet,
ja trængte endog ind i Korskirken, og borttoge alt dens Skrud, saa vel som det
hellige Korses Relikvie og den prægtige Altertavle af Erts, hvilken de lagde ned
paa Altertrinet. Andreas Prest gav Fyrst Ratibor en sølvbeslagen og forgyldt
Stav, og hans Systersøn Dunimitz en Guldfingerring: deraf sluttede de at han
maatte være en formaaende Mand, og viste ham større Opmerksomhed end de
øvrige. Idet de gik ud af Kirken, sagde Ratibor: «dette Huus er i sin Tid blevet
indrettet med stor Kjærlighed til den Gud, der ejer det; men det lader til at det
er blevet daarligt varetaget, thi jeg seer, at Guden er bleven vred paa dets Vogtere».
Han forærede Andreas Prest saa vel Kirken selv, som Skrinet, Kors-Relikvien,
Bogen, Plenariet og fire Kalke. Desuagtet satte Hedningerne Ild paa Kirken,
ligesom paa alle de øvrige Huse i Kastellet. Ilden, som de havde antændt i Kirken,
sluknede to Gange, men da hug de Kirketaget ned, og nu fattede Kirken Ild og
brandt op, som et andet Huus. Derefter vendte de tilbage til Skibene med det
hele Bytte, og undersøgte sit Folketab. Da de saa, hvor stort det var, besluttede
de at bortføre alle Fangerne som Trælle, og fordeelte dem derfor paa Skibene.
Ved denne Lejlighed kom Andreas Prest med det hellige Korses Relikvie paa
Fyrstens eget Skib. Men, siges der, i samme Øjeblik kom der en saadan Hede
over alle Hedningerne, at de syntes at være i Ildsluer, og bleve meget forfærdede.
Fyrsten lod spørge Andreas Prest om Aarsagen. Han sagde at de Christnes Gud
gav Hedningerne et Tegn paa sin Vrede, fordi de vilde bortføre hans hellige Kors.
Ratibor lod nu Andreas, som bar Relikvien i sine Arme, bringe ned i Skibsbaaden
tilligemed de andre Prester; Baaden blev dragen langs Skibet, først frem, siden
agter paa den anden Side, og derpaa stødt hen mod Bryggerne med Baadshager.
1 Det siges vel i Beretningen, at der foruden Sæmund ogsaa var en anden Sysselmand i Byen, ved
Navn Guthorm, Søn af Harald Flette; men han nævnes ikke senere som Deel tager i Kampen, og har
rimeligviis været en gammel, svag Mand. Han var nemlig, som man seer, en Broder af hiin danske Sven
Haralds-søn, som allerede i Aaret 1090, altsaa 45 Aar tidligere, optraadte som Modkonge mod Magnus Barfod, se
ovenfor B. V. S. 434. Var Guthorm end noget yngre, har han dog i Aaret 1135 neppe kimnet være stort
under 70 Aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
