Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEHELLE PLYNDRET OG BRÆNDT
193
Endnu samme Nat bragte Andreas Korset i Regn og Uvejr op til Solbjarge, men
førte det senere hemmeligen lige til St. Olafs Helligdom i Nidaros, for at det
kunde være der, hvor det ifølge Kong Sigurds Løfte skulde opbevares1. I det
følgende Aar kom Gjengjeldelsen over Venderne, da Erik Emune gjorde sit Tog
til Vendland, indtog Arkona paa Rügen, og tvang Indbyggerne til at antage
Christendommen. Ratibor lod sig siden døbe, arbejdede endog paa
Christendommens Udbredelse, og døde ikke førend hen ved 11522. De fleste af Fangerne fra
Norge henslæbte imidlertid deres øvrige Dage som Trælle i Vendland. Enkelte
bleve løskjøbte og vendte tilbage til Norge, men ingen af dem kom til den
Velmagt, som før. Kongehelle opbyggedes vel igjen, men naaede aldrig mere sin
forrige, desværre kun alt for kortvarige Glands3.
78. Lendermandsvældet under Harald Gille. Sigurd Slembedjakn.
Kongens Drab.
Om Kong Harald Gilles Virksomhed i Landet nævnes der saa godt som intet.
Deels var hans Regjering for kort og urolig til at han kunde udrette noget
synderligt, deels var han af indskrænkede Aandsevner, og selv vistnok alt for meget
fremmed for Landets Interesser til at opfatte sin Stilling rigtigt, eller til at be-
1 Ågrip Cap. 47. 2 Barthold, Gesch. von Rügen und Pommern, II. 117. 144.
3 Harald Gilles Saga Cap. 10, Snorre Cap. 9. Kongehelle kaldes i den af et Øjevidne forfattede
Beskrivelse over et af fornemme Daner i Aaret 1191 foretaget Korstog kun «civitatula» d. e. «en liden By» se
Langebek, Ser. rer. Dan. V. S. 351. — Hvad for øvrigt den hele Beretning om Byens Indtagelse og
Ødelæggelse angaar, da maa man stedse have for Øje, at den, som allerede antydet, væsentligt maa grunde sig paa
Meddelelser, som Snorre Sturlassøn 50 Aar derefter fik af ein Fosterfader Jcn Loftssøn, der skildrede ham,
hvad han deels selv havde oplevet, deels senere erfaret af Andreas Prest. Et og andet kan vel saaledes
være overdrevet eller falskt opfattet. Morkinskinna, der, som det nedenfor vil sees, enten er forfattet af
den samtidige Erik Oddssøn, eller støtter sig til hans Beretninger, nævner intet om Sagen, med mindre det
skulde have været paa det nu manglende Sted, hvor Sigurds Ophold i Jerusalem omtales, thi Ågrip, der for
det meste stemmer med Morkinskinna, omtaler den der i forbigaaende. Det siges nemlig om Sigurds tvende
Løfter for at faa Kors-Relikvien: «noget af dette holdt han, thi Tienden fremmede han; men det andet
Løfte brød han, hvilket kunde have været ham til stor Ulykke, hvis Gud ej havde forekommet den ved
Jærtegn; han rejste en Kirke ved Lands-Enden, og satte Korset der næsten under hedenske Mænds Vold,
hvilket siden viste sig; han troede at det skulde tjene Landet til Forsvar, men tvert imod, thi Hedninger
kom did, brændte Kirken, toge Korset og Presten, og førte begge bort, men siden kom en saa stor Hede
over dem, at de troede at brænde, og forfærdedes derover, som et Varsel. Men Presten sagde at Heden
kom af Guds Vælde og det hellige Korses Kraft, og da satte de baade Korset og Presten til Lands i en Baad.
Men fordi Presten ej fandt det raadeligt, anden Gang at udsætte det for den samme Fare, flyttede han
Korset hemmeligt nord til St. Olafs Helligdom, hvor det ifølge Eden skulde være, og hvor det nu er siden
den Tid». — Aaret, naar Angrebet skede, angives udtrykkeligt til «5 Vintre efter Sigurds Død», altsaa 1135.
Thormod Torvessøn (III. S. 507) har imidlertid villet henføre det til Tiden før Magnus’s Fangenskab 1134,
siden Korset omtales, som Magnus efter Fyrileivslaget førte hos sig; men han gaar ud fra, at Korset ikke
senere blev fundet, hvilket er urigtigt; navnligen giver Ågrip, som han ej kjendte, her god Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
