Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
HARALD GILLE
tragte den anderledes end som en blot og bar Berettigelse til at leve i Pragt og
Herlighed, og nyde udvortes Opmerksomhed. Hans Ligegyldighed ved alt, hvad
der ikke egentlig angik Kongeværdighedens Besiddelse, men dens Udøvelse,
fremgaar af Sagaens Ord, «at han lod sine Mænd raade med sig i alt hvad de
vilde». Dette, i Forbindelse med hans hensynsløse Gavmildhed, forklarer noksom
den Popularitet, som han umiskjendeligt maa have besiddet. Folket og hans
ringere Omgivelser vandtes ved de rige Gaver, medens Høvdingerne behagede
sig i at udøve Magten, og have Kongen som et viljeløst Redskab i deres Haand.
Fra hans Tid kan man saaledes med Rette regne det Lendermands-Vælde, som
nu i henved to Generationer herskede i Norge, og hvorved Kongerne selv spillede
en forholdsviis ubetydelig Rolle. Gejstligheden i Landet nød vistnok især godt
af Haralds Gavmildhed. Den grumme Behandling af Biskop Reinald var, som
vi have seet, ikke saa meget Kongens, som hans Mænds Verk. Sagaerne
meddele derimod en omstændelig Beretning om, hvor venligt han modtog den
skaal-holtske Biskop Magnus Einarsson, da denne, som havde været nede i Danmark
for at indvies af Erkebiskop Asser, besøgte ham paa sin Tilbagerejse, og hvilke
rige Gaver han ved Afskeden skjenkede ham. Magnus havde rigtignok allerede
truffet Harald under hans Landflygtighedstid i Danmark, gjort ham Foræringer
og sluttet Venskab med ham1, men den Maade, hvorpaa han lagde dette
Venskab for Dagen, røber dog en mere end almindelig Gavmildhed. Da Magnus kom
ind for at sige Farvel, fandt han Kongen siddende ved Drikkebordet, med
Dronningen ved sin Side. Kongen modtog hans Hilsen venligt, og beklagede at han
just nu, da han sad ved Bordet, ikke havde nogen passende Gave ved Haanden
at skjenke ham. Han spurgte sin Fehirde eller Skatmester, om der fandtes noget
i hans Gjemmer, men denne bevidnede at alle hans kostbare Stykker vare
bort-givne. Da tog Kongen Bordkarret, der stod foran ham, og forærede Biskoppen.
Dronningen sagde nu: «Farvel,Hr. Biskop!» men Kongen sagde bebrejdende: «Naar
hørte du før en fornem Kone sige slet og ret til sin Biskop: «Farvel Hr. Biskop!»
uden at forære ham noget ved Afskeden?» Hun spurgte, hvad det skulde være.
Kongen foreslog det nye, med Pell betrukne Hynde, som hun sad paa. Biskoppen
fik det, og Kongen gav ham ligeledes sit eget, der var Mage dertil. Bordkarret,
der vejede 8 Merker, blev siden gjort til en Kalk for Skaalholts Kirke, og af
1 Se ovenfor S. 180, jvfr. Hungrvaka, Cap. 13. Det fortælles her, at Magnus forlod Island samme
Sommer, Slaget paa Fyrileiv holdtes, at han samme Høst begav sig til Danmark, traf der Harald, gav ham
Foræringer, og stiftede Venskab med ham; begav sig siden til Erkebiskop Asser, indviedes af ham den
28de Oktober 1134, og opholdt sig den følgende Vinter i Sarpsborg, indtil Harald Gille havde vundet Riget,
da han begav sig hen til ham, blev modtagen med stor Udmerkelse, og opholdt sig hos ham i nogen Tid.
Magnus er saaledes rimeligviis kommen til Sarpsborg kort tid efter at Harald havde forladt Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
