Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
HARALD GILLE
Ivar Ingemundssøn, der har besunget hans Liv, nævner fire Slag eller Trefninger,
hvori han deeltog under sit Ophold i Skotland, fornemmelig en indenfor et Sted,
kaldet Staur, hvilket maaskee er hiint Slag ved Strickathrow i Forfarshire, ikke
langt fra Kysten, hvor Jarlen Angus faldt. Derpaa gjorde han en Pilegrimsrejse
til Rom og Palæstina, besøgte Christi Grav, og badede sig i Jordan.
Tilbagevejen lagde han over Grækenland, Frankland og Saxland, efter nogles Sigende
ogsaa over Danmark. Han drog siden atter over Vesterhavet til Syderøerne paa
en Snekke, laa nogen Tid paa Kjøbmandsrejser, og kom lige til Island, hvor han
opholdt sig om Vintren 1135—36 hos den mægtige Thorgils Oddessøn paa
Stadar-hool i Saurbø. Hans Moder, Thora Saxedatter, skal, som det heder, tidligt have
aabenbaret ham, at han var en Søn af Magnus Barfod, men Kongens Venner
og Fortrolige havde maattet dølge det sande Forhold, paa Grund af at han
tidligere havde haft en Søn med hendes Syster. Under Opholdet i Skotland og paa
Orknøerne ansaaes Sigurd endnu kun for en Søn af Presten Adalbrikt1. Men siden
skal han, som han selv og hans Mænd foregave, have beviist sin rette Herkomst
ved Ordal i fem Biskoppers Nærværelse. Dette Beviis synes efter den ældste og
vidtløftigste Fremstilling af hans tidligere Liv, der ogsaa paa det nærmeste støtter
sig til Ingemunds Kvad, at have været aflagt, i det mindste som man foregav,
i Jerusalem, medens en anden, mindre nøjagtig, Beretning, synes at henføre det
til Danmark2. Hans Modstandere sagde siden, at dette kun var et Opspind af
Danerne, og stor Tiltro fortjener det vel heller ikke; maaskee endog Tanken om
at gjøre sin rette Herkomst gjeldende, eller, for saa vidt han kun var en Bedrager,
at udgive sig for Magnus Barfods Søn, ikke er opstaaet hos ham førend under
Opholdet paa Island. Her, fortælles der, vidste kun faa Besked om hans rette
Herkomst, men han udmerkede sig ved sit fornemme og belevne Væsen. Der
fortælles flere Anekdoter om, hvorledes han behagede sig i at udstrække sin
Beskyttelse til ethvert Væsen, Menneske eller Dyr, der tyede til ham om Hjelp.
Om Høsten, da en Deel Sauder vare drevne ind i Hegn, for at udtages til
Slagtning, løb en Saud hen til ham, som om den vilde søge Bistand; han løftede den
1 Orknøyingasaga S. 140.
2 Morkinskinna citerer nemlig først to Vers om Pilegrimsferden, dernæst et, hvor Beviset omtales,
og endelig nævnes Tilbagerejsen. I Harald Gilles Saga Cap. 1, Snorre Cap. 13, omtales først hans Rejse til
Danmark, derpaa siges der «og var det hans og hans Mænds Sagn, at han havde ført Beviis for sin Herkomst»
o. s. v., hvorhos Verset derom citeres; men dette kan jo rigtignok ogsaa forstaaes saaledes, at han ved sin
Ankomst til Danmark kim fortalte, hvad han udenlands skulde have gjort, eller endog at Danerne selv
senere havde opdigtet det. Morkinskinna omtaler sidenefter det i 5 Biskoppers Nærværelse aflagte Beviis
paany ved hans anden Nærværelse i Danmark, efter det første Besøg i Norge, se nedenfor, men gjør sig
derved skyldig i en Selvmodsigelse. Saxo, der kjender godt til Sigurd, veed i alle Fald intet at fortælle
om et saadant Beviis i 5 Biskoppers Overvær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
