Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBEDJAKNS KRYDSTOG
197
strax op over Hegnet og slåp den til Fjelds, med de Ord: «hidtil har ingen anden
søgt Beskyttelse hos os; den skal derfor nu blive dette Dyr til Deel». Siden traf
det sig, at et Fruentimmer, som havde stjaalet, og som Thorgils vilde straffe,
løb hen til Sigurd og bad ham om Hjelp: han satte hende ved sin Side paa Pallen,
og bad Thorgils om Naade for hende, siden hun havde stillet sig under hans
Beskyttelse: da Thorgils ikke vilde føje ham heri, sprang han op, drog Sverdet, og
bad ham tage hende, om han kunde. Da, heder det, slog det Thorgils, at Manden
ligesom havde noget fornemt og ophøjet ved sig; han grundede paa, hvo han
egentlig var, og eftergav Fruentimmeret Straffen. Som et Beviis paa hans
Klogskab fortælles følgende. En Dag, da en Østmand, som sad og spillede Skåk med
en af Thorgils’s Huusfolk, kom i Knibe, bad han Sigurd om Raad, hvorledes
han skulde trække. Sigurd saa ved første Øjekast, at hans Spil stod saa daarligt,
at det ej kunde hjelpes paa, men uden at sige et Ord satte han sig ned igjen, tog
et Straa, og legede dermed for nogle Kattekillinger, der sprang paa Gulvet, saa
at de kom til at gaa over Fødderne paa Østmandens Modstander. Denne havde
just en meget hoven og smertefuld Byld paa den ene Taa; og saa snart
Kattekillingen berørte den, sprang han op af Smerte, saa at Bordet veltede og Spillet
forstyrredes; siden kunde man ikke blive enige om, hvorledes det havde staaet.
Alle disse Smaatræk har man rimeligviis hugset efter og opbevaret, da Sigurd
med eet havde begyndt at spille en betydelig’Rolle i Norge. Mange vidste ikke
engang noget af, at han havde faaet gejstlig Oplærelse, førend Paaskeaften, da
han indviede Vandet. Jo længere han opholdt sig der, desto bedre syntes man
om ham. Da han om Sommeren sagde Thorgils Farvel, bad han ham om siden
at sende venlige Hilsener til Sigurd Slembedjakn. Paa Thorgils’s Spørgsmaal,
hvad han havde med ham at skaffe, svarede han: «jeg er selv Sigurd Slembedjakn,
Kong Magnus Barfods Søn». Man skulde heraf formode, at Sigurd under
Opholdet paa Island førte et paataget Navn. Beretningen om denne sidste
Samtale maa for Resten skrive sig fra Thorgils Oddessøn selv, og det bliver saaledes
umuligt at vide, hvor vidt den virkelig har fundet Sted, eller om ikke Thorgils
og Sigurd kunne have haft mange andre hemmelige Samtaler, hvorved denne
maaskee aller først kom paa den Tanke at drage til Norge og forsøge sin Lykke
som Kronprætendent1. Det hed nemlig at Harald ikke ståk videre dybt, og at
han heller ikke var saa grum, som hans Frænde, Kong Magnus Sigurdssøn.
Derpaa har vel Sigurd tildeels bygget sit Haab om Fremgang, eller, hvis Forsøget
skulde mislykkes, i det mindste om at slippe derfra med Livet.
1 Morkinskinna fol. 32. b. Kun her siges det tydeligt, hvad der ogsaa i og for sig er det rimeligste, at
Sigurd drog fra Island over til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
