Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
HARALD GILLE
I Løbet af Sommeren 1136 kom Sigurd til Norge, opsøgte strax, efter sine
Venners Raad, Kong Harald i Bergen, og fremførte, efter erholdt Grid, sit
Ærende for ham, idet han meldte sig som hans Broder og Søn af Magnus Barfod,
paaberaabende sig det Beviis, han udenlands skulde have ført. Men Kongen og
hans Raadgivere vilde ikke fæste nogen Tro til dette Beviis, og de sidste frygtede
desuden for, at Sigurd, om han fik Magten, vilde blive dem for stor, ligesom
Magnus havde været, medens de derimod nu havde det saa godt og roligt, og
Lendermændene styrede efter Behag. De gave derfor Kongen det Raad, at lade
ham sætte fast og dræbe. Men da han havde tilsagt ham Fred, maatte et
nogenlunde rimeligt Paaskud angives, og dette fandt man i den Deel, han fordum havde
taget i Thorkell Fostres Drab paa Orknøerne1. Sigurd blev da greben, dog ikke,
som det synes aabenlyst, men kun ved Svig. Efter de fleste Beretninger kom
nogle kongelige Gjester en Aften til hans Herberge, kaldte ham ud, og toge ham
med sig ned i en Baad, hvorpaa de derpaa skyndsomst roede afsted fra Byen
nordover forbi Hold-Hellen. Sigurd sad imidlertid agterud paa en Kiste, og anede,
at dette nok maatte være Svig. Han havde ikke flere Klæder paa end Skjorte,
blaa Buxer, og en Kappe over Skuldrene sammenheftet med Baand fortil. Han
saa ned for sig, og holdt paa Kappebaandene, trak dem stundom op over sit
Hoved, og slåp dem stundom ned. To Mænd sad foran ham og passede paa ham,
de øvrige roede af alle Kræfter, thi de vare drukne og lystige. Da de kom udenfor
Nesset ikke langt fra Mjolkraaen, stod Sigurd op, og gik til Relingen af Baaden,
foregivende et nødvendigt Ærende. De to Mænd, der passede paa ham, gik med,
og toge hver i sin Flig af Kappen og holdt den ud foran ham, som det ved slig
Anledning var Skik og Brug at gjøre med fornemme Mænd. Hans Hensigt var
at styrte sig i Vandet og lade dem beholde Kappen, hvis Baand han umerkelig
havde løsnet. Men da han ej var ret vis paa, om de ikke ogsaa holdt ham fast
i flere af hans Klæder, greb han for Sikkerheds Skyld fat i dem begge, og kastede
sig overbord med dem. Baaden skød en saadan Fart, at den var kommen et
langt Stykke frem, inden man kunde faa den vendt; ligeledes varede det en Stund,
inden man fik Mændene trukne op. Imidlertid havde Sigurd svømmet saa langt
under Vandet, at han allerede var i Land, førend de havde faaet Baaden i Fart
igjen. Rap til Fods, som han var, satte han op til Fjelds, og lagde sig ned i en
Bjergkløft. Kongsmændene ledte efter ham den hele Nat, men fandt ham ej,
1 Hos Snorre og i de yngre Kongesagaer tilføjes her, at Thorkell Fostre havde været Haralds gode
Ven, og fulgt ham til Norge, da han kom vestenfra. Dette er øjensynlig urigtigt, og viser sig derfor
aabenbart som et senere Tillæg. Thorkell Fostre dræbtes jo nemlig før Harald Jarls Død, se ovenfor S. 112;
Harald Jarl maatte igjen være død førend Ragnvald fik Jarlsnavn, og Harald Gille kom ej til Norge førend
efter at Ragnvald var bleven Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
