Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD I NORGE. HARALD GILLES DRAB
199
og maatte vende tilbage, skamfulde over deres Uheld. Natten var kold, og i sine
faa vaade Klæder frøs Sigurd saaledes, at han for nogenledes at varme
Overkroppen maatte drage Buxerne af, skære et Hul i Bagstykket, og smøge Hovedet
derigjennem, medens han ståk Armene ind i Buxelaarene: derved frelste han,
som det siges, dengang sit Liv. Han skjønnede nu, at det ej kunde nytte ham
tidere at henvende sig til Harald, og holdt sig derfor indtil videre skjult hos sine
Venner; efter en Beretning skal han endog have begivet sig for en kort Stund
til Danmark. Hvorledes nu end dette hænger sammen, er det vist, at han noget
før Juul atter var i Bergen, hvor en Prest skjulte ham i sit Huus, og hvor han
stadigt lurede paa Lejlighed til at tage Kongen af Dage1. Paa den Tid havde
Kongen, som sædvanligt om Julen, mange anseede Mænd om sig. Dog savnede
heller ikke Sigurd Venner, navnlig blandt de mange af Kong Haralds Hirdmænd
og Kammer-Svende, som tidligere havde staaet i Magnus’s Tjeneste, og i sit Hjerte
endnu vare ham hengivne, uagtet de nu tilsyneladende stode i stor Yndest hos
Harald. De forbandt sig hemmeligt med Sigurd, og lagde med ham Planer til
Kongens Drab, mere, som man maa formode, af Længsel efter at hevne den
Magnus overgaaede Mishandling, end af nogen Forkjærlighed for Sigurd. Andre
Misfornøjede og Urostiftere forøgede hans Flok, blandt dem den ovenfor
omtalte Kolbein Thorljotssøn fra Batalden, der harmedes over at Kongen ikke
havde villet tro paa hans Beretning om Begivenhederne paa Grønland eller givet
ham Belønning for Iisbjørnen. Man blev enig om at overfalde og dræbe Kong
Harald en Nat, naar han, som det oftere hændte, besøgte sin Frille, Thora
Guthormsdatter, og ikke sov i sit sædvanlige Herberge, udenfor hvilket der stedse
stod sterk Nattevagt. For at komme til Vished herom, anvendte man følgende
List. Paa Lueiæ-Messe-Dag, d. e. 13de December2, sagde en af Sigurds hemmelige
Tilhængere, der just havde Opvartning, spøgende til Kongen: «Herre, jeg og min
1 Harald Gilles Saga Cap. 18, 19. Snorre, Cap. 14. Morkinskinna, fol. 32. b. Fagrskinna, Cap. 255.
De to første stemme ganske med hinanden, ligesom de alle ere enige i Hovedomstændighederne; i
Enkelthederne findes derimod ikke faa Afvigelser mellem hine og de øvrige. Den simpleste Beretning er
Fagr-skinnas; den lader Sigurd blive greben med Magt og sat ombord paa Baaden; hvilket i og for sig næsten
synes at være det rimeligste. Morkinskinna lader ham vel med det Gode blive lokket ombord, men siger
dog at hans Fødder bleve bundne. Det er ligeledes den, som lader ham flygte til Danmark, og, glemmende
hvad der ovenfor er nævnt, lader den ham ogsaa her bestaa Prøven for de 5 Biskopper. Dette viser, at
Beretningen ikke i eet og alt er at stole paa. Vi have dog ovenfor valgt af de forskjellige Bearbejdelser,
hvad der synes rimeligst. Ogsaa Saxo (S. 786, 787) veed at fortælle om Sigurds Flugt, i det Hele taget rigtigt,
om end med enkelte Afvigelser og Unøjagtigheder.
1 Dagen angives forskjelligt. Morkinskinna nævner Dagen efter Luciemesse; Snorre samt de andre
Kongesagaer Luciemesse selv, Fagrskinna Natten før Luciemesse. Men da Nekrologiet hos Finn Jonssøn
og Langebek (II. 512) har den 14de December, eller Dagen efter Luciemesse, maa Snorres Udsagn her
være det rette, eftersom Drabet skede paa Morgensiden, længe efter Midnat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
