Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
INGE OG SIGURD H A R A L D S S 0 N N E R
Han lod sig forlyde med, at han herefter ikke skulde være saa god en Ven af
Magnus, som før. Han havde saa meget mere Grund til at harmes over Toget,
som det i høj Grad bidrog til at svække hans allerede temmelig vaklende Yndest
blandt de Store i Danmark. Thi mange af disse klagede over, at de vare blevne
tvungne til at deeltage i Toget mod Norge, og havde maattet sætte sig i
Bekostning uden at have Ære eller Fordeel, men alene Skam og Skade1.
Sandsynlig-viis vilde Erik ved given Lejlighed have ladet Magnus føie sin Uvilje, og
und-gjelde for de skuffede Forvæntninger. Men denne Fare afværgedes, da Erik kort
efter sin Hjemkomst blev, aldeles uvæntet, dræbt paa Urnehoved Thing i
Sønderjylland af en anseet Mand i Jylland, hvis Fader han havde ladet aflive fordi han
vovede at tale imod ham til Thinge. (18 Septbr. 1137). Saaledes kunde Magnus
uden Fare fremdeles opholde sig i Danmark. Til Erik Emunes Eftermand paa
den danske Trone udvalgtes efter tre Maaneders Mellemrum den tapre og fromme,
men derhos charakteersvage Erik Haakonssøn, formedelst sin Godmodighed kaldet
«Lam», eller «den Spage» en Søn af Eriks Syster Ragnhild og en fornem Mand
ved Navn Haakon, der efter sin Moder, Sunniva, en Datter af Jarlen Haakon
Ivarssøn fra Norge, kaldtes Haakon den norske2. Erik Emunes Søn Sven, Knut
Lavards Søn Valdemar, og Kong Nikolas’s Sønnesøn Knut vare vel nærmere
arveberettigede, men de vare endnu mindreaarige, og Erik var det eneste voxne
Medlem af Kongefamilien, med Undtagelse af den f or j agne Olaf, Harald Kesjas
Søn, om hvem der ej synes at have været Spørgsmaal, men som rigtignok strax
efter ved Vaabenmagt søgte at gjøre sine Rettigheder gjeldende.
81. Sigurd Slembedjakns æventyrlige Røvertog.
Imidlertid var Sigurd Slembedjakn, efter nogle Maaneders Ophold i Vesten,
kommen tilbage til Norge, og da han hørte, hvor daarligt det var gaaet Magnus
den blinde, opgav han for Øjeblikket Haabet om at finde nogen Understøttelse
i sit Fædreland, men sejlede udenskjærs langs Kysten sydover og ned til
Danmark, hvor han drog igjennem Øresund og gav sig til at krydse i Østersøen, dog,
som det synes uden nogen bestemt Plan, eller i anden Hensigt, end at skaffe sig
Bytte paa Vikingeviis. Dertil var der god Anledning formedelst de uophørlige
Fejder mellem de Danske og Venderne. Sigurd skal derhos have fremstillet sig
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 4, Snorre Cap. 3. 4. Fagrskinna Gap. 257, Morkinskinna fol. 33. b.
Knytlingasaga Cap. 102, Saxo S. 662. Men det maa vel merkes, at Saxo højst urigtigt henfører Toget til Harald
Gilles Tid, og lader Erik Emune drage til Norge for at staa denne bi.
2 Om hans Herkomst se nærmere ovenfor B. V. S. 272, jvfr. Slægtregistret bagved nærværende Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
