Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBEDJAKNS KRYDSTOG
209
for Kong Erik Emune, udbedet sig Fred af ham, og gjort sig til Vens med mange
danske Høvdinger. Paa hiint Krydstog finde vi ham først udenfor Kalmar, siden
ved Ærø, hvor han gav sig i Kamp med nogle vendiske Snekker, og ryddede
aatte af dem, ved hvilken Lejlighed mange af Venderne faldt, og de, der toges
til Fange, bleve hængte. Dernæst bestod han en lignende sejrrig Kamp med nogle
andre vendiske Skibe enten under Møen, eller ved Møre, d. e. den sydligste Kyst
af Smaaland1. Maaskee har han indladt sig i disse Kampe ikke saa meget for
at gjøre Bytte, som for at tjene den danske Konge, og derved erhverve Krav
paa hans Understøttelse2. Haabet herom maatte dog bortfalde ved Eriks
uvæn-tede Drab, og dette er vel Aarsagen, hvorfor Sigurd nu atter forsøgte sin Lykke
i Norge. Han styrede ind i den østre Arm af Gaut-Elven, hvor Olaf, Harald
Kesjas Søn, laa med en Deel Skibe, sandsynligviis for at drage til Danmark og
gjøre Fordring paa den ledige Trone3. Uagtet Olaf, forudsat at det havde sin
Rigtighed med Sigurds foregivne Herkomst, var hans egen Systersøn, angreb
dog Sigurd ham, erobrede tre Skibe af hans Flaade, og jog ham selv paa Flugten
op i Landet. Dette Uheld var vel Aarsag til, at det endnu varede nogen Tid,
inden Olaf viste sig i Danmark som Tronprætendent. Sigurd sejlede videre op
ad Elven, og nordenom Hisingen ned til Kongehelle; men her var den utrættelige
Thjostulf Aalessøn tilstede med en Deel Folk, og hindrede ham fra at gjøre
Landgang. Efter at Thjostulf s og Sigurds Folk en Stund havde skudt paa hinanden
gjensidigt fra Stranden og Skibene, hvorved flere faldt og mange saaredes4, begav
Sigurd sig bort, sejlede ud af Elven, og drog over til den nordvestlige Deel af
Viken, hvor han røvede paa mange Steder. Han tog endelig sit Stade i Udhavnen
1 Begge Læsemaader, Mön og Mceri, findes; den sidste i Morkinskinna.
2 Her er Morkinskinna fulgt, som den omstændeligste, og fordi den saa hyppigt citerer Vers af Ivar
Ingemundssøns Digte.
3 Som Olafs Medanfører nævne Sagaerne her en Thore Hvinantorda, der rimeligviis maa have været
en dansk eller svensk Høvding. At dette maa have været senere end Kong Eriks Drab, og at Olaf maa
have haft Nys derom skjønnes deraf, at Drabet allerede skede den 18de September; medens Sigurd, førend
han stred med Olaf, allerede havde tilbragt nogen Tid i Danmark; men til Danmark kom han først
efter at han i Norge havde faaet Efterretning om Magnus’s Uheld, og Magnus havde igjen ikke forladt
Oplandene efter Slaget ved Minne, førend ud paa Sommeren, altsaa neppe før Juni Maaned. Opholdet
hos Karl Jarl og dennes Tog til Norge medtog vel mindst en Maaneds Tid, altsaa indtil Juli; Erik Emunes
Tog foregik neppe tidligere end August; og lidt efter denne Tid, altsaa sidst i August, maa da Sigurd være
kommen vestenfra Norge. Hans Ophold i Danmark og Krydstog i Østersøen medtog vel mindst en tre
Ugers Tid, eller til do sidste Dage af September.
4 Blandt de faldne nævnes en vis Ulfhedin Saxulfssøn, Sigurds Stavnbo, der siges at være en
nordlandsk Mand, hvilket man sædvanligviis forklarer ved, at han var fra Nordlandet paa Island. Det maa
ellers merkes, at Fagrskinna ej nævner Thjostulf som Kongehelles Forsvarer, men derimod lader Thore
Hvinantorda drage sig tilbage did, og forfølges af Sigurd. Ogsaa Udgaven af Kongesagaerne (Fornm.
Sögur VII. 213) har «jDörir»; men dette er øjensynligt en Skriv- eller Læsefejl for «‡>jöstulfr».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
