- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
210

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

INGE OG SIGURD HARALDSSØNNER

Portyrja (Porter), hvorfra han lurede paa og overfaldt de Skibe, der enten kom
fra eller til Viken. Tunsbergsmændene, hvem dette Uvæsen især maatte være
ubelejligt, udrustede, i Forening med Vatn-Orm Dagssøn og maaskee flere
Lender-mænd, en Deel Folk og Skibe imod ham. Det lykkedes dem at komme saa uvæntet
over ham, medens han med sine Folk var oppe i Land for at skifte Bytte, at de
ganske fik ham indestængt, idet nogle omringede ham til Lands, andre,
hvoriblandt Vatn-Orm, lagde sine Skibe tvers for Havnen. Men Sigurd skyndte sig
ombord paa sit Skib, og roede saa dristigt ud mod Fienden, at Vatn-Orm, hvis
Skib laa nærmest, enten i Forvirring eller af Frygt ryggede tilbage, og derved
aabnede ham en Udvej, saa at han slåp bort, dog kun med dette ene Skib, og
efter at have mistet flere Folk, hvoriblandt en vis Finn Geit og Aaskell Smedssøn
nævnes. For dette maatte Vatn-Orm siden høre ilde, og man kvad Spottevers
derom1. Sigurd sejlede skyndsomst over til Jylland. Ved denne Lejlighed omkom
den ovenfor omtalte Kolbein Thorljotssøn, der sad i Baaden, som slæbede efter
Skibet, og kantrede ved den sterke Fart. Sigurd selv led Skibbrud paa Jyllands
Kyst, men blev reddet, og tilbragte Vintren (1137—1138) i Aalborg.

Sigurd opsøgte nu Magnus den blinde, der ligeledes tilbragte Vintren i
Danmark2, og udrustede i Forening med ham syv Skibe, med hvilke de den følgende
Sommer (1138) begave sig nordover Havet til Agder, og landede en Aften ganske
uvæntet ved Lister. Der var den tapre Bentein Kolbeinssøn, en af Kong Inges
Hirdmænd. Sigurd og hans Mænd gik op i Tusmørket, omringede Huset, og
vilde sætte Ild paa det, men det lykkedes Bentein at komme ud, fuldt rustet
og bevæbnet, og at slippe ind i en Udhuusbygning med lav Dør, indenfor hvilken
han tog Plads med draget Sverd, Skjoldet foran sig og Hjelm paa Hovedet. Sigurd
spurgte sine Folk, hvo af dem vilde vise sin Tapperhed ved at gaa ind til Bentein.
Ingen havde Lyst dertil. Bentein hørte hans Ord, og sagde: «den, som kommer
ind, skal finde Vaaben for sig». Da Sigurd saa, at ingen gjorde Mine til at gaa
ind, tog han en Kappe, han havde paa, satte Foden paa den og sled et Stykke
af, viklede det om den venstre Haand, tog et draget Sverd i den anden, og foor
uden Hat eller Hjelm, i den bare Skjorte, med Lynets Fart ind i Huset, forbi
Bentein, der hug efter ham men uden at treffe. Sigurd vendte sig strax imod

1 Nemlig: varö eigi vel viö styrju

Vatn-Ormr i Portyrju;

d. e. Vatn-Orm skilte sig ikke godt fra Kampen i Porter. Inges Saga Cap. 5, Morkinskinna fol. 34 a. Saxo
sigter til denne Begivenhed S. 820, hvor han taler om «Havnen Portyrja, bekjendt ved Sigurds
udmer-kede Sejr». Egentlig kan man dog ikke sige at han sejrede.

2 Paa hvilket Sted i Danmark Magnus tilbragte Vintren, siges ikke, men man maa næsten formode,
at dette ogsaa var etsteds i Jylland, maaskee i Aalborg, hvor han og Sigurd, som det i det følgende viser
sig, havde sit fornemste Tilhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free