- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
236

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER

ilede til Syderøerne, men fandt ikke Holdbode førend i Man, hvorhen han havde
taget sin Tilflugt. Ogsaa her havde hiin væliske Høvding anrettet store
Ødelæggelser og navnligen dræbt en rig og anseet Mand, ved Navn Andreas, hvis
Enke Ingerid Thorkellsdatter1 sad efter med meget Gods og store Landejendomme.
Svein, som selv var Enkemand2, friede efter Holdbodes Raad til hende, og fik
Tilsagn om hendes Haand paa det Vilkaar, at han skulde hevne hendes Mands
Drab. Dette lovede han saa meget heller som han netop var kommen i det Ærende
at bekrige Vælerne. I Forening med Holdbode herjede han Kysterne af Wales,
de brændte og plyndrede hvor de kom frem, og gjorde store Ødelæggelser. Men
paa Høvdingen selv fik de ikke fat. Han satte sig fast paa Øen Lundø,
rimeligviis en af de smaa Øer udenfor Kysten af Wales, paa hvilken der synes at have
været et Kasteli; dette belejrede Svein og Holdbode en Tidlang, men kunde ikke
indtage det, og vendte tilbage til Man. Svein egtede nu Ingerid, overtog
Bestyrelsen af hendes Ejendomme, og agtede, som det lader til, at forblive paa Man.
Men da Vaaren kom, og han opfordrede Holdbode til at udruste sig, for at de
tilsammen kunde gjøre et nyt Forsøg mod deres fælles Fiende, gjorde Holdbode
Vanskeligheder, og undskyldte sig med at hans Mænd vare beskjeftigede paa
Handelsrejser og ved andre Sysler. Svein maatte drage ud paa egen Haand, og
da han ej havde Styrke nok til at angribe den væliske Høvding, maatte han
indskrænke sig til at gjøre et Vikingetog i Farvandet mellem Irland og England,
hvor han blandt andet plyndrede et Fartøj, som tilhørte Munkene i Klostret
paa Scilly-Øerne3, og tillige herjede paa Irlands Kyst. Da han om Høsten kom
tilbage til Man, fik han snart høre, at Holdbode ikke var at lide paa. Han lod
som om han ej gav Agt derpaa, men holdt dog omhyggelig Vagt mod ethvert
Overfald. En Nat kom virkelig Holdbode med endeel Folk, for at overrumple
og indebrænde Svein; men han var paa sin Post, mødte ham udenfor Gaarden,
fik Naboerne kaldet til Hjelp, og drev ham med stort Folketab tilbage. Det
viste sig nu, at Holdbode underhaanden havde forliget sig med den væliske
Høvding, og forbundet sig med ham om at fælde Svein, thi han tog endog sin
Tilflugt til ham i hans Kasteli paa Lundø. Svein tabte imidlertid Lysten til at
bo paa Man, hvor hans Liv var saa usikkert, solgte den følgende Vinter alle sine,

1 Det er ikke usandsynligt, at hun, siden hun var saa anseet, var en Syster af de «Thorkellssønner».
der omtales i de væliske Annaler ved 1142 samt af Ragnvald Thorkellssøn, Jarl i Dublin, der omtales
1146 (se nedenfor).

2 Han havde før været gift med en Ragnhild Agmundsdatter eller Ingemundsdatter, og havde med
hende haft en Søn Olaf, se Orknøyinga Saga S. 328.

3 Dette Kloster, allerede omtalt i Olaf Tryggvessøns Historie (se ovenfor B.III. S. 208), var egentlig en
Celle eller et Filialkloster under Tavistok Benediktinerkloster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free