Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEIN ASLEIVSS ØN I SYDERØERNE
237
eller rettere sin Hustrues, Ejendomme, og begav sig først til Ljodhuus (Lewis),
derfra tilbage til Orknøerne, og hjem til sin Gaard paa Gaareksø. Dog indfandt
han sig ikke hos Ragnvald Jarl og hilsede paa ham, som han tidligere havde
plejet, naar han kom hjem fra Krigstog. Han var nemlig misfornøjet med, at
den unge Harald Jarls Fosterfader, Thorbjørn Klerk, under hans Fraværelse,
og, som det lod til, med Jarlens Samtykke, havde ladet to af de Mænd dræbe,
der havde været Svein behjelpelige med at indebrænde hans Mormoder Frakark.
Denne rimelige Grund til Sveins Misnøje angav ogsaa Thorbjørn for Jarlen, da
denne undrede sig over hvad der fejlede Svein, siden han ikke lod sig see, og
saa stor var Sveins Magt og Anseelse, at Jarlen selv begav sig til ham i Gaareksø,
for at stifte Forlig mellem ham og Thorbjørn, da han, som han sagde, ikke for
nogen Priis vilde at de skulde være uenige1. Forliget bragtes ogsaa denne Gang
let istand, da de selv kom Jarlens Bestræbelser imøde.
Efter nogen Tids Forløb2 fik Svein høre at Holdbode var vendt tilbage til
Syderøerne, og besluttede strax at opsøge og angribe ham, for at fuldføre sin Hevn.
Jarlen hjalp ham med fem Skibe, af hvilke Thorbjørn Klerk, der ogsaa var med,
styrede det ene. Holdbode flygtede, men de herjede, brændte og plyndrede hans
Besiddelser saa eftertrykkeligt, at han aldrig tidere kom tilbage. Svein vilde nu
have tilbragt Vintren i Syderøerne, men Thorbjørn fik drevet igjennem, at man
drog hjem. Da man skred til at dele Byttet paa Sveins Gaard i Duncansby,
fordrede denne, som den egentlige Høvding paa Toget, en større Part end de øvrige;
Thorbjørn derimod paastod at han lige saa meget havde været Høvding, og
fordrede lige Deling. Men Svein havde Overmagten, og Thorbjørn maatte føje sig
efter hans Vilje. Han begav sig til Ragnvald Jarl og beklagede sig over Svein.
Jarlen gav ham Medhold, men forbød ham dog at yppe nogen Kiv med Svein
herom, da det kun vilde lede til større Uroligheder; derimod tilbød han ham,
af sit eget Gods at lægge til, hvad der uretteligt var forholdt ham af Byttet.
Thorbjørn takkede og modtog Tilbudet, men sagde dog, at han vilde tilføje Svein
en eller anden Beskæmmelse, og dette udførte han ogsaa, idet han forskød sin
Hustru Ingegerd, Sveins Syster, og sendte hende over til ham til Katanes. Derved
opstod der fuldkomment Fiendskab mellem dem, og Thorbjørn undlod ikke, naar
han kunde, at ophidse Jarlen imod Svein. Der manglede heller ikke Anledning
1 Orknøyinga Saga 232—242. Disse Begivenheder, der medtoge henved 3 Aar, synes, naar man tager
Hensyn til hvad der i det følgende fortælles efter den Manske Krønike, at maatte henføres til 1142—1144.
2 Der staar i Orknøyinga Saga, at Forliget mellem Svein og Thorbjørn overholdtes længe siden efter.
Da nu den nye Uenighed mellem ham og Thorbjørn indtraf strax efter det Tog, som her skal omtales,
og da det tillige af Orknøyinga Saga synes som om Ragnvalds Rejse til Norge skede umiddelbart efter
at Svein var blevet forligt med ham, maa det vel henføres til Tiden omkring 1149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
