Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGIVENHEDER PAA IRLAND OG SYDERØERNE 245
og leverede Tirdelvach et blodigt Søslag. I dette blev imidlertid denne Sejrherre,
hvilket dog neppe vilde have kunnet skee, hvis han ikke ogsaa paa sin Side, som
man maa formode, havde haft norske Hjelpetropper: dette siges dog ej
udtrykkeligt1.
Da vi saaledes erfare, at Nordmændene fra Syderøerne, og navnlig flere
Medlemmer af en Æt, vi næsten med Sikkerhed gjenkjende som den halv norske, halv
skotske, hvortil Frakark og Ottar Jarl hørte, toge en virksom Deel i de
Krigs-foretagender, som mellem 1140 og 1150 fandt Sted paa Irland, ja endog for en
Tid tilegnede sig Herredømmet i Dublin, kan man næsten ansee det som vist,
at saavel den af Svein Asleivssøn fordrevne Ølve Rosta, som Harald Jarls Søn
Erlend, om hvem det fortælles at han efter sin Fosterfader Ottar Jarls Død
tilbragte sin meste Tid i Syderøerne, eller paa Vikingetog2, netop have været med, og
vel endog spillet en betydelig Rolle ved alle disse Begivenheder3. Vi erfare derhos,
at de norske Høvdinger paa Irland, paa Øerne og i Skotland — hvorved man
ogsaa maa tænke paa Orknøerne — virkelig plejede at tage Tjeneste hos irske,
væliske eller andre Fyrster i hine Egne mod en bestemt Betaling. Alt dette giver
os fuldkommen Nøglen til, hvorledes det saa ofte kan hede om Svein Asleivssøn
og andre urolige Høvdinger, at de laa paa Vikingetog, ja hvorledes det endog
forudsættes, at dette endnu, som i Hedendommens Dage, var deres regelmæssige
Syssel en Tid af Aaret. Navnlig er det at formode, at Svein Asleivssøn, der laa
i Familiefejde med Frakarks Æt, der selv havde saa mange Forbindelser paa
Man og Syderøerne, og som, hvad vi i det følgende ville see, endte sine Dage paa
et Tog til Dublin, paa sin Side har taget lige saa virksom Deel i alt dette, og
maaskee understøttet Tirdelvach eller andre Fiender af Høvdingerne i Dublin.
I Forbindelse med disse Begivenheder, og de Uroligheder, som fandt Sted paa
og omkring Øen Man, staar det vistnok, at den gamle Kong Olaf Bitlings ældste
Søn, Gudrød, i Aaret 1152 drog over til Kong Inge, blev vel modtagen, aflagde
ham sin Lenshylding og opholdt sig nogen Tid ved hans Hof4. Saa stor var altsaa
1 De fire Mestres Annaler.
2 Orknøyinga Saga, S. 326.
3 Vi ville i det følgende see, hvorledes der ved 1154 omtales en mægtig Mand paa Man, ved Navn
Thorfinn Ottarssøn. At han hørte til samme Ottar-Familie, synes sikkert, maaskee var han derhos
beslægtet med de ovenfor omtalte, saakaldte Thorkellssønner; i det mindste have vi ovenfor seet Høvdingen
Thorfinn Thorkellssøn omtale.
4 Dette henføres sædvanligviis til 1142, fordi det i Haandskriftet af den Manske Krønike omtales
derunder. Men dette Haandskrift er, som allerede ovenfor paapeget, meget skjødesløst i
Aarstals-Angivelser, og at der her virkelig skal læses 1152, er indlysende. Thi under det foregivne Aar 1142 omtales
Gudrøds Rejse til Norge, og derefter i samme Aar (eodem anno) Haralds Sønners Ankomst til Man. Uden
nogen Angivelse af nyt Aar fortælles nu de nærmere Omstændigheder ved Kong Olafs Drab, men derpaa
opstilles Aaret 1143, og hertil henføres St. Bernhards Død i Clairvaux, Kong Davids Død og Mælkolms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
