Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
nu Kong Inges Magt og Anseelse over alle Skatlandene, hvis Herrer ellers
stræbede nok efter Uafhængighed, at saavel Syderøernes Konger, som Orknøernes Jarler
villigen erkjendte hans Højhed, uagtet han ikke nogensinde ved sin Vaabenmagt
havde indjaget dem Skræk. Hertil har imidlertid vel ogsaa den Omstændighed
væsentligt bidraget, at England og Skotland nu vare saaledes optagne ved sine
egne Anliggender, at der ingen synderlig Hjelp derfra var at vente mod
Medbejlere om Herredømmet, men man var alene henviist paa Moderlandet selv, naar
det gjaldt at erholde Bistand, og havde paa den anden Side alt at frygte af dets
Kongers Vrede. Ligesom det for Ragnvald og Harald Jarl gjaldt at sikre sig mod
Erlend Haraldsøns eller andre Prætendenters Fordringer, saaledes truedes Kong
Olaf Bitling af sin for lang Tid siden af Kong Lagmand mishandlede Broder Haralds
trende Sønner, der havde været opdragne i Dublin. Gudrød havde maaskee endog
faaet Nys om at Haralds Sønner forberedede et Tog til Man, og dette har i saa
Fald fremskyndet hans Rejse til Norge, for at sikre sig Kong Inges Gunst. Thi
endnu samme Aar, som han var afrejst, samlede Haralds Sønner en betydelig
Skare, især af Folk, som Kong Olaf tidligere havde jaget i Landflygtighed, kom
til Man og fordrede Halvdelen af Riget. Kongen, som ej synes at have været
forberedt paa deres Ankomst, og derfor ej kunde møde dem med væbnet Haand,
svarede at han skulde overtænke Sagen, og anmodede dem om at indfinde sig
til et Thing ved Søhavnen Ramsø først kommende 29de Juni, hvor Sagen skulde
blive forhandlet, og hvor de skulde faa endelig Besked. Maaskee bestemte han en
saa lang Termin, fordi han haabede, at hans Søn Gudrød imidlertid skulde komme
med Hjelp fra Norge. Men hans Brodersønner oplagde imidlertid, maaskee af
samme Grund, Raad om at tage ham af Dage. Da Thingdagen kom, indfandt
de sig efter Aftale. Kongen tog med sine Mænd Plads paa den ene Side, de andre
Tronbestigelse, og endelig, med udtrykkelig Tilføjelse af «samme Aar» (ipso anno) Kong Olafs Drab d.
29de Juni, samt endelig, om Høsten (proximo autumno) Gudrøds Tilbagekomst fra Norge. Da nu, som
bekjendt, St. Bernhard og Kong David døde i 1153; da det ej er rimeligt, at enten Gudrød skulde have
opholdt sig i 11 Aar (1142—1153) ved Kong Inges Hof, eller at Haralds Sønner skulde have underhandlet
ill Aar med Olaf; og da det endelig ikke er mindre sandsynligt, at 1142 er skrevet fejlagtigt for 1152,
end 1143 for 1153 (hvilket som man seer, er aabenbart), saa bliver følgelig 1152 at opføre som det Aar,
da Gudrød rejste til Norge og hyldede Inge. Der siges rigtignok tidligere, i 1102, (egentlig 1103) hvor
Olafs Tronbestigelse omtales, at han regjerede i 40 Aar, men at denne Angivelse ligeledes er fejlagtig,
sees deraf at Krønikeskriveren siden efter udtrykkelig lader ham dræbes samme Aar som Kong Davids
og St. Bernhards Død, altsaa 1153. Det eneste Aarstal, hvorom der kunde være Spørgsmaal, er Aaret
for Gudrøds Tilbagekomst, thi hans Død sættes siden til 1187, d. 10de Novbr., medens derimod hans
Tronbestigelse, hvor denne omtales, henføres til 1144 (hvortil man og skal lægge ti), og hans
Regjeringstid angives til 33 Aar. Muligt, at han virkelig ikke kom tilbage førend i 1154, og at «proximo autumno»,
der omtales i 1155, skal forstaaes om dette Aar. — Det maa for øvrigt merkes, at i det Aftryk af den
Manske Krønike, der er leveret i Langebeks Scriptores, 3die Deel, mangler det meste af, hvad der i
Hdskr. opføres under 1143 (d. e. 1153).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
