Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG OLAF PAA MAN DRÆBT
247
lige overfor med Undtagelse af den mellemste af Brødrene, Ragnvald, der skulde
udføre Drabet, og derfor stillede sig til Siden, idet han gav sig i Tale med en af
Høvdingerne. Kongen kaldte ham til sig: han vendte sig imod ham, ligesom for
at hilse ham, men hævede i det samme Øxen, og skilte med et Hug Kongens Hoved
fra Kroppen (1153). Det synes som om alle de Tilstedeværende bleve saaledes
slagne med Skræk herover, at de ikke vovede at foretage det mindste for at hevne
Kongens Drab, men strax underkastede sig Brødrene, thi disse, heder det, deelte
nu Landet mellem sig, og gjorde endog kort efter et Tog til Galloway for at erobre
dette Landskab1. Men Galloway-Folkene forsvarede deres Kyst saa godt, at
Angriberne maatte vende tilbage med uforrettet Sag, og det gavnede dem lidet,
at de siden gave deres Harme Luft ved at dræbe eller forjage alle de Folk fra
Galloway, der fandtes paa Man. Kort efter kom Gudrød fra Norge med fem Skibe,
og anløb først Orknøerne; ved Efterretningen herom bleve alle Høvdingerne paa
Man særdeles glade, forsamlede sig til et Møde, og udvalgte ham eenstemmigt til
deres Konge. Da nu Gudrød ankom til Man, vandt han, som det lader, en let
Sejr over Brødrene, eller traf dem maaske allerede overvundne og fangne, thi
han fik dem alle tre i sin Vold, og lod den ene dræbe, og de to andre blinde.
Gudrød herskede siden, skjønt under mange Uroligheder, i over 33 Aar. Vi ville i
det Følgende erfare, hvor slet han lønnede Kong Inge for hans venlige Modtagelse
og Bistand.
86. Ragnvald Jarls Korstog.
Medens Jarlerne Ragnvald og Harald opholdt sig i Norge, kom en anseet Lender
-mand, ved Navn Eindride unge2, om Sommeren (1150) tilbage fra Constantinopel,
hvor han længe havde staaet i Kejserens Tjeneste blandt Væringerne. Han kunde
fortælle mangt og meget derfra, og man havde stor Fornøjelse af at spørge ham
ud og høre Besked om Forhold og Tildragelser i Udlandet. Hvad han nu
fornemmelig kunde berette, var, foruden endeel Sagn om Væringerne og deres Bedrifter,
hvorom nedenfor, sandsynligviis om det store Korstog, som Kong Konrad III
i Tydskland og Ludvig VII i Frankrig, tilligemed mange andre Fyrster og Herrer,
opmuntrede dertil ved den hellige Bernhards henrivende Veltalenhed, nys havde
foretaget (1147—1148). Navnlig dvælede han vel ved de mange merkelige Optrin,
som fandt Sted ved den tydske og den franske Korshærs Gjennemmarsch i og
1 Olaf var nemlig besvogret med Herrerne af Galloway, se ovenfor.
1 Han nævnes ikke tidligere, uagtet han siden spillede en saa betydelig Rolle i Norges Historie. Han
synes at have hørt hjemme i Nærheden af Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
