Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
forbi Constantinopel, hvortil han selv upaatvivlelig havde været et Øjevidne.
Blandt dem, der ofte underholdt sig med Eindride, og fornøjede sig ved at høre
hans Fortællinger, var Ragnvald Jarl. Ved en saadan Tale ytrede Eindride
engang sin Forundring over at Jarlen ikke selv gjorde et Tog til det hellige Land,
men kun nøjede sig med at høre Beretninger derfra. For en saa ypperlig og
talentfuld Mand som Jarlen, sagde han, passede just et saadant Tog; thi hvor han kom,
vilde han nyde stor Anseelse blandt Konger og Fyrster. Mange af de
Tilstedeværende sandede Eindrides Ord, og opfordrede Jarlen til at gjøre Toget; blandt
disse var ogsaa Erling Ormssøn, der sagde at han selv vilde drage med, hvis Jarlen
satte sig i Spidsen. Denne gav omsider efter for alle disse Overtalelser, og da
det blev bekjendt, at han og Erling havde taget Korset, fulgte flere gjæve Mænd
deres Exempel, navnlig Jon Peterssøn, Ragnvalds Svoger, Aslak Erlendssøn,
Guthorm Møl, og en vis Kol af Halland1. Som allerede ovenfor nævnt, synes det
især at have været Medlemmer af Hørdakaare-Ætten, der forenede sig om Togtet.
Ragnvald Jarl bestemte en Tid af to Aar til Forberedelser, thi saa længe vilde
han sidde hjemme i sit Rige. Jarlen skulde være den egentlige Anfører, men
Eindride unge, paa Grund af sin større Erfaring og Berejsthed, blive med som
Vejviser. Det aftaltes til Forebyggelse af Misundelse og Splid, at ingen af Deeltagerne,
uden Jarlen selv, maatte have et større Skib end paa 30 Rum, eller et smykket
Drageskib; det Skib, hvorpaa Jarlen skulde drage i Korstog, skulde hans Svoger
Jon Fot lade bygge for ham, og i alle Dele udstyre det saa godt som muligt.
Om Høsten vendte Jarlen tilbage til Orknøerne. Kong Inge gav ham til
Hjemrejsen to Langskibe, af hvilke han strax igjen forærede Harald Jarl det ene; de
vare temmelig smaa, meest skikkede til Roning, men udmerket smukke og hurtige.
Ogsaa af sine Venner fik han store Gaver. Jarlerne forlode Norge en Tirsdags
Aften, og havde god Vind om Natten, men om Onsdagen kom der en heftig Storm,
saa at de skiltes fra hinanden, og mod Aftenen, da Mørket faldt paa, ikke vidste
hvor de vare, førend de med eet saa sig omringede af Brændinger paa alle Kanter,
og maatte søge sin Frelse ved at sætte lige paa Land. Det var Hjaltlands
Klippekyst, de havde for sig. Begge Skibene forliste med meget Gods, men Folkene
reddede sig, og Jarlen selv viste sig ej alene rask og uforfærdet, men endog saa
munter, at han kvad Vers næsten ved hvert Ord, han talte. Hjaltlændingerne
modtoge ham venligt og ytrede deres Glæde over at han var sluppen saa godt fra
den Livsfare, hvori han havde været. Han opholdt sig temmelig længe paa Hjalt-
1 Her menes sandsynligviis Hadeland. For øvrigt er det ikke sikkert, om man ej i Stedet for
«Guthorm Møl, Koll af Halland» skal læse «Guthorm Mykjekoll af Halland», se Orknøyinga Saga S. 276,
Varianten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
