Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARLS KORSTOG 249
land, og begav sig først seenhøstes syd til Orknøerne. Han gjorde nu et stort
Julegjestebud, hvortil han indbød Biskop Villjam og de fornemste Mænd paa
Øerne. Her bekjendtgjorde han sin Beslutning, at gjøre et Korstog til det hellige
Land, og anmodede Biskoppen om at være med, fordi han havde studeret i Paris,
og derfor kunde gjøre god Nytte som Tolk. Biskoppen lovede det. Flere anseede
Mænd paa Orknøerne toge nu ogsaa Korset.
Da de to Aar vare omme, rejste Ragnvald tidligt om Vaaren (1152) øster til Norge
for at see, hvorledes det gik med Lendermændenes Udrustninger. I Bergen traf
han allerede sin Svoger Jon Fot og Erling Ormssøn saa vel som Aslak, og Guthorm
kom strax efter. Da ankom ogsaa det Skib, Jon Fot havde ladet bygge til Jarlen;
det var omhyggeligt arbejdet og herligt at see til; navnlig vare alle
Forstavns-pladerne og Fløjene forgyldte. Eindride kom idelig til Byen om Sommeren, og
sagde hver Gang, at han i næste Uge skulde være færdig, men saaledes gik det
fra Uge til Uge; Jarlens Mænd knurrede over at de maatte vente saa længe, og
flere meente at man ej burde bie’længer paa ham, da hans Nærværelse vist ikke
var saa uomgængelig nødvendig. Endelig meldte Eindride at han var færdig,
og Jarlen gav da Befaling til at afsejle med første gunstige Vind. Da de lagde ud
- fra Byen, blæste det kun svagt, og Jarlens Skib, der behøvede sterk Vind, gik
derfor kun langsomt, saa at de andre Høvdinger firede paa Sejlene for ej at sejle
fra ham. Men da de kom ud om Øerne, tiltog Vinden, og da gik Jarlens Skib med
sterk Fart for fulde Sejl, medens man paa de andre Skibe maatte tage Rev ind.
De saa nu at to store Skibe kom sejlende efter; disse Skibe gik saa hurtigt, at
de ej alene indhentede de øvrige, men endog sejlede dem forbi. Det ene af dem
var et prægtigt Drageskib, med forgyldt Hoved og Halekrog, og prydet med Guld
og glimrende Farver hele Vejen over Vandgangen. Jarlsmændene skjønnede
strax, at disse Skibe tilhørte Eindride, og klagede over at han ikke havde holdt
sig Aftalen efterrettelig, ifølge hvilken ingen skulde have udsmykket Skib uden
Jarlen. Jarlen svarede at det var tydeligt nok at see, at Eindride var alt for
overmodig til at ville underordne sig ham eller nogen anden, men meente at det
torde være uvist nok, om Lykken endnu vilde følge ham, eller om den allerede var
kommen ham i Forkjøbet; selv vilde han i det mindste ikke efterligne hans
Fremfusenhed. Snart fik man Anledning til at sande Jarlens Ord, thi Eindride, der
sejlede saa overmodigt i Forvejen, forliste med det prægtige Skib paa Hjaltlands
Kyst, saa at det aldeles ødelagdes med meget Gods. Han slåp dog selv derfra
med Livet, saa vel som med det mindre Skib. Jarlen og de øvrige sejlede
derimod forsigtigt frem i Samflode, og kom i god Behold til Orknøerne. Her
besluttede man, siden det nu allerede var ledet saa langt ud paa Aaret, at tilbringe Vin-
17 —Munch: Det norske Folki Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
