Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARLS KORSTOG
251
Ud paa Sommeren (1153) tiltraadte Ragnvald endelig Toget. Han havde længe
maattet vente paa Eindride unge, indtil denne fik sit nye Skib fra Norge. Flaaden
udgjorde i alt femten store Skibe. Hvis man, som sædvanligt, kan regne en
Besætning af mindst 120 Mand paa hvert Skib, giver dette et Antal af 1800 i det
ringeste, men siden det udtrykkeligt siges at Skibene vare store, have vel de fleste
af dem rummet langt flere Folk, og man kan saaledes vistnok med et rundt
Tal regne Folkeantallet til 2 000: ingen betydelig Styrke, men dog nok til at
Ragnvald i Spidsen for den kunde optræde med større Anseelse end nogen
Privatmand. Som Skibsbefalingsmænd nævnes, foruden Ragnvald selv, følgende:
Erling Ormssøn, Biskop Vill jam, Aslak Erlendssøn, Guthorm Møl, Koll, Magnus
Haavardssøn, en Søn af Haavard Gunnessøn, Jarlerne Haakons og Magnus’s
Ven og Frænde, Svein Roaldssøn fra Katanes, Jarlens Skutelsvend, Eindride
unge, o. fl. Blandt merkelige Mænd, som vare med, nævnes Skaldene Arnmod
(Orknøyinga Saga S. 220, jvfr. ovenfor S. 175); det heder siden (S. 418), at han var fem Vintre gammel,
da han fik Jarlsnavn, altsaa 1138, at han var 20 Vintre Jarl samtidigt med Ragnvald, altsaa til 1158,
og at han efter dennes Drab var 48 Aar Jarl, altsaa til 1206, samt at han døde i Kong Inge
Baards-søns andet Regjeringsaar. Dette Aar løb fra Sommeren 1205—1206, og at Harald virkelig døde i 1206,
sees saa vel af de islandske Annaler, som af Kongesagaerne og af Chron. de Melrose. Haralds Fødselsaar
er saaledes 1133, Sommeren eller Høsten, og naar han var nær ved 20 Aar, da Ragnvald overdrog ham
Regjeringen før sin Udfart, maa dette saaledes have skeet i 1153. Da det imidlertid tidligere (S. 258)
heder, at Harald var 19 Aar gammel, da han, tre Aar før Ragnvalds Udfart, fulgte med ham til Norge,
kunde en og anden maaskee antage denne Angivelse for rigtigere end hiin, og saaledes henføre Besøget
i Norge til 1152, og følgelig Afrejsen til 1155. At dette dog ikke forholder sig saa, men at hiin Angivelse
er fejlagtig, og rimeligviis alene grunder sig paa en Skrivfejl (xix. eller xviv. f. xvj.), er aabenbart.
Betegne vi det Aar, han og Ragnvald droge til Norge, med A, det følgende med B, og saa fremdeles, falder
Ragnvalds andet Besøg til Norge, efter at to Vintre (A—B og B—C) vare omme, i Aaret C; derpaa
tilbragtes endnu en Vinter paa Or knø, og Afrejsen skede i D. Den næste Vinter (D—E) tilbragtes, som det
vil sees, i Spanien; i Aaret E kom han til Palæstina; St. Laurents-Dag (10 Aug.) var han ved Jordan,
kom om Høsten til Constantinopel, tilbragte Vintren (E—F) der, vendte først i Aaret F tilbage til Norge,
og kom endelig lidt før Juul hjem til Orknø. Det siges udtrykkeligt, at Eindride unge kom tilbage til
Norge «nogle Vintre» senere end Ragnvald, og han sluttede sig til Kong Eystein (Sigurd nævnes ej), og
efter Eysteins Død til Haakon Herdebred. Da nu, som det vil sees, Eystein blev dræbt i August 1157,
og Eindride altsaa før denne Tid maa være kommen hjem, kan man ej regne hine Vintre færre end i det
mindste to; og Aaret F, hvori Ragnvald kom hjem, bliver følgelig i det aller seneste 1155. Man kunde
snarere, end at henskyde det til 1155, fristes til at sætte det endnu tidligere, hvis ikke Angivelsen, at
Harald i Aaret D, da Afrejsen skede, var nær ved sit 20de Aar, stred derimod. Ogsaa andre Angivelser
gjøre det nødvendigt at antage D for 1153, og F for 1155. Samme Aar, Ragnvald var rejst, altsaa i D,
gjorde Kong Eystein sit Tog til Skotland; derpaa, heder det, fik hans Frænde Erlend Jarlsnavn af Kong
Mælkolm, hvis Tronbestigelse, saa vel som hans Faders Død, kort i Forvejen løseligt angives som skeet
«paa den Tid»; dernæst fortælles om en Vinter (D—E), en følgende Vinter (E—F) og endelig om Sommeren
F, hvor Ragnvald kommer tilbage. Da nu Mælkolm ej blev Konge førend i Mai 1153, kan Erlend heller
ikke tidligere have faaet Jarlsnavn af ham. Senere kan det heller ikke have skeet, da i saa Fald Aaret F
ligeledes vilde falde senere end 1155, hvilket, som ovenfor viist, ej gaar an. Følgelig bliver Aaret D, eller
Udfarts-Aaret, 1153, og herefter maa de øvrige Aar-Angivelser rettes. Vistnok henføre Annalerne
Ragnvalds Udrejse og Kong Eysteins Tog til 1151, men dette strider aabenbart mod Orknøyinga Sagas
udtrykkelige Ord; og navnlig maatte Erlend da have faaet Jarlsnavn af Kong David, ej af Mælkolm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
