Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
og Odd, begge fra Hjaltland1, og Sigmund Angel, Jarlens Stifsøn. Toget gik langs
Skotlands og Englands Kyster, og derfra over til Frankrige, hvor de lagde ind
til den befæstede Søhavn «Verbon» eller «Nervocn»2. Her havde der nylig hersket
en Jarl eller Lensherre, som i vore Sagaer kaldes Geirbjørn eller Germanus, og
som havde efterladt sig en ung og smuk Datter ved Navn Ermengard; hun var
nu sin Faders eneste Arving, og bestyrede hans Len med sine Venners og Frænders
Hjelp. De raadede hende til at gjøre et prægtigt Gilde for Ragnvald Jarl, og
indbyde ham til sig med saa mange Mænd, han selv vilde. Ragnvald modtog
taknemmeligt Indbydelsen, og indfandt sig til Gildet med et Udvalg af sine ypperste
Mænd. Modtagelsen og Bevertningen var ypperlig, men det synes som om
Ermengard ikke i Førstningen selv var tilstede; dette skede først en af de paafølgende
Dage, da hun kom ind i Hallen, ledsaget af mange Damer, prægtigt klædt, med
Guldlad om Panden, sit gule og silkebløde Haar hængende ned paa unge Pigers
Viis, og med et Guldbæger i Haanden, hvori hun skjenkede Viin til Jarlen, og
tildrak ham Velkomstskaalen, medens hendes Piger dandsede for dem. Jarlen tog
hendes Haand tilligemed Bægeret, fik hende til at sidde hos sig, og kvad et Vers
til hendes Ære. Han forblev temmelig længe der, og det fortælles, at Indbyggerne
af Staden ytrede Ønsket om at han vilde egte Ermengard og nedsætte sig hos
dem, hvortil Jarlen skal have svaret, at han først vilde fuldføre sit Tog; siden
efter vilde han maaskee komme tilbage og nærmere bestemme sig. Ogsaa
Ermengard ønskede, at han først skulde besøge det hellige Land3. De droge derfor
videre, passerede Thrasnes — saaledes kaldte vore Forfædre sandsynligviis den
nordvestligste Spidse af Frankrige4 — under megen Gammen og Lystighed, og
kom den 20de December til Gallicien. Her var det deres Hensigt at tilbringe
Julen, men det gik dem, som tidligere Sigurd Jorsalafarer og hans Mænd paa
samme Sted, at der opstod Vanskeligheder ved Spørgsmaalet om deres
Forsyning, da Landet var saa lidet frugtbart, og Forraadene saa ubetydelige5.
Indbyggerne tilbøde imidlertid at sætte dem Torv, som det kaldtes, eller fremskaffe
de Levnetsmidler, de trængte til at kjøbe, lige indtil Fasten, paa den Betingelse,
som vel ej blev udtrykkeligt udtalt, men dog tydeligt nok betegnet og forstaaet,
1 Der fortælles temmelig meget om dem, og Vers anføres af dem i Orknøyingasaga S. 266, ogsaa
anføres siden flere af deres Vers, som de digtede paa Toget.
2 Dette Navn. er vistnok fordrejet i Sagaerne, og Stedets Beliggenhed kan derfor ej paa vises. Men
det maa have været etsteds paa Frankriges Nordkyst.
3 Dette siges udtrykkeligt i Ragnvalds Vers, Orknøyingasaga S. 280, 282.
* Hvis Ermengards Hjem ikke, som man snarest skulde antage, er at søge i Bretagne, men længer
mod Øst, f. Ex. i Picardie, kunde Thrasnes ogsaa være Spidsen Hague paa den nordmanniske Halvø. I
Orknøyingasaga staar «austr» i Stedet for «vestr» fyrir Prasnes.
s Se ovenfor S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
