Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARL I GALLICIEN
253
at de Fremmede skulde hjelpe dem til at skille dem af med en udenlandsk Høvding,
ved Navn Godfred1, der var i Besiddelse af Stadens Kastel, og benyttede sig heraf
til at undertrykke og udsuge dem paa alle mulige Maader. Det Bytte, der gjordes
i Kastellet, skulde tilhøre Nordmændene. Da Ragnvald forelagde sine Mænd dette
Vilkaar, erklærede de fleste sig tilfreds dermed, i Haab om det rige Bytte, og
saaledes gav man da Indbyggerne Tilsagn derom. Da Julen kom, sammenkaldte
Jarlen sine Mænd og sagde, at man nu ikke længer kunde udsætte med Opfyldelsen
af Løftet, især da det var tydeligt at see, at Indbyggerne begyndte at blive mindre
ivrige i at skaffe Levnetsmidler til Veje. Han bad de tilstedeværende finde paa
et godt Raad, og Erling Ormssøn foreslog, at enhver af Nordmændene skulde
gaa til Skoven, hente trende Knipper Ved, og dynge dem op omkring Kastellet,
indtil dette overalt var omgivet af Vedhobe; paa disse skulde man stikke Ild,
og ved den sterke Hede vilde da rimeligviis Kalken i Muren give sig, saa at denne
paa mange Steder vilde styrte ned. Man fulgte Erlings Raad, uden at der ytres
noget om at Besætningen i Kastellet enten har formaaet, eller forsøgt paa at hindre
det. Men Biskoppen tillod ikke, at man begyndte noget Angreb i
Jule-Helligdagene, og denne Frist benyttede den kloge Godfred til at snige sig forklædt som
en Betler ud af Borgen og ind i Nordmændenes Lejr for at erfare deres Planer
og forsøge, om han ved List eller Bestikkelse kunde frelse sig, thi han forudsaa,
at Kastellet ikke vilde kunne staa sig mod Ilden2. Godfred merkede snart, at
der langt fra herskede nogen ret Enighed mellem Nordmændene, men at de vare
deelte i to Partier, af hvilke det ene holdt med Jarlen, det andet med den
ærgjerrige og egennyttige Eindride unge, som allerede ved Udrejsen noksom havde viist,
hvor lidet han agtede at erkjende Jarlen som sin Overmand. Den listige Godfred
skjønnede godt, at han, og ikke den ridderlige Jarl, var Manden, til hvem han
havde at henvende sig. Han gav sig derfor i Tale med ham, navngav sig i
Førstningen ej, men sagde kun, at han hemmelig var udsendt af Godfred for at tilbyde
Eindride dennes største Kostbarheder, naar han vilde begunstige hans Flugt, hvis
Borgen, som det var at befrygte, blev stormet. Eindride laante dette Forslag
villigt Øre, og aftalte i al Hemmelighed det fornødne: sandsynligviis aabenbarede
Godfred ham nu, hvo han var. Tiende Dag Juul (3 Jan. 1154) gav Ragnvald
Befaling til Angreb; selv stillede han sig med Orknøingerne paa den sydlige Side,
Erling og Aslak paa den vestlige, Jon og Guthorm paa den østlige, og Eindride paa
1 I Sagaerne kaldes han Guöifreyr, d. e. Godefroi, Godfred.
2 Det er vanskeligt nok at forklare, hvorfor Godfred ikke, naar han saa alligevel mistvivlede om at
kunne forsvare Kastellet, og alene tænkte paa at redde sit Liv og sine Skatte, ikke strax flygtede bort,
da han først var sluppen ud; men dette er ikke den eneste Besynderlighed i denne Fortælling, som vi her
kun lige frem gjengi ve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
