Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
den nordlige. Baalene bleve antændte, idet man derhos beskød Borgen saa heftigt
med Pile, at Forsvarerne ikke kunde holde sig stadigt paa Murene. De heldte
smeltet Beg og brændende Svovl ned, uden derved at tilføje Nordmændene nogen
Skade. Det gik som Erling havde forudsagt, at Kastelsmuren paa flere Steder
styrtede ned. Da lod Jarlen slaa Vand paa Ilden, og da alt var afkølet, stormede
Nordmændene ind gjennem Aabningerne i Muren, i det Jarlen selv, og hans
Stif-søn Sigmund Angel, opmuntrede hinanden indbyrdes og de øvrige ved lystige Vers.
Sigmund lagde en overordentlig Tapperhed for Dagen; skjønt han endnu neppe
var voxen, gik han dog som oftest i Spidsen foran Jarlen, og var en af de første
til at storme ind i Borgen. For Resten gjorde dennes Besætning liden Modstand.
Mange bleve dræbte; de øvrige overgave sig til Jarlen paa Naade og Unaade.
Nordmændene fik meget Bytte, men ingen egentlige Kostbarheder, ligesom de heller
ikke fandt Høvdingen selv. Der var megen Tale om, hvorledes han monne være
undkommen, og man havde sterk Mistanke til Eindride, at han havde hjulpet ham
bort, saa meget mere som der havde blæst Søndenvind og Røgen havde lagt sig
paa Nordsiden, hvor Eindride stod. At Mistanken ikke var ugrundet, have vi
allerede i det foregaaende seet, og snart fik Ragnvald og hans Mænd Syn for Sagen
derom1.
Toget fortsattes forbi Spaniens eller rettere Portugals Kyst, hvor faa Aar i
Forvejen (1147) en lignende Korstogsflaade fra Tydskland, Flandern og England,
maaskee ogsaa fra Norge, havde hjulpet Kong Alfons at erobre Lissabon.
Ragnvald herjede vidt og bredt i det saakaldte hedenske, d.e. mohammedanske Spanien.
Udenfor Spaniens Sydvestkyst fik de haardt Vejr, saa at de maatte ligge tre Dage
for Anker, og nær havde lidt Skibbrud. Derpaa sejlede de gjennem Njørvasund
eller Gibraltar-Strædet, og her bedagede Vejret sig. Men da de vel vare komne
gjennem Strædet, skilte Eindride unge sig fra dem med 6 Skibe, og tog Vejen til
Marseille. Herom blev der talt mangt og meget, og det hed, som sandt var, at
Eindride nu selv noksom havde oplyst, hvorledes det var gaaet til med Godfreds
Bortkomst2.
Med de tilbageblevne 9 Skibe styrede Jarlen mod Øst temmelig nær Afrikas
Kyst. Da de vare komne paa Højden af Sardinien, indtraf der Blikstille med sterk
Taage, saa at de kun langsomt kunde komme frem og ej ret vidste hvor de vare.
En Morgen lettedes Taagen noget; da opdagede man i det fjerne to store
Gjenstande, som man i Førstningen tog for Øer, men da den ene af dem kort derefter
ingensteds var at see, sagde Jarlen, hvad der ogsaa strax efter bekræftede sig,
1 Orknøyingasaga S. 284—294.
1 Orknøyingasaga S. 296—298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
