Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARL ANGRIBER DROMUNDEN
255
at det var tvende Skibe af det store Slags, der brugtes i disse Farvande, og
sædvanligviis kaldtes Dromunder1. Han lod derpaa Biskoppen og de øvrige
Skibs-befalingsmænd sammenkalde, for at høre deres Raad, om man skulde angribe den
tilbageblevne Dromund eller ikke. Biskoppen fraraadede det, fordi, som han
sagde, dette Slags Skibe vare saa bordhøje at man fra et Langskibs Dæk kun med
Nød vilde kunne faa haget sig fast i deres øverste Kant med en langskaftet Øxe,
medens Besætningen imidlertid kunde øse smeltet Beg og Svovel ned over
Angribernes Hoveder. Men Erling meente, at Dromundens større Højde netop var
til Fordeel for Angriberne, thi naar de lagde sig klods ind paa den, vilde alle de
Vaaben, som skødes eller kastedes derfra, for det meste falde udenfor Langskibene.
Man kunde i alle Fald vove et Forsøg; mislykkedes det, kunde man jo lægge bort
igjen, thi Dromunden var for tung og langsom til at kunne forfølge de norske
Langskibe. «Dette», sagde Jarlen, «er talt som det anst aar en Mand, og efter mit
Ønske; nu vil jeg give Befaling til at enhver ruster og hærder sig til Kampen paa
det bedste, siden lægge vi til, og viser det sig da, at det er christne Kjøbmænd,
kunne vi jo slutte Fred med dem, men er det Hedninger (Mohammedanere), som
jeg antager, vil den almægtige Gud nok forunde os Sejr. Af det Bytte, vi faa,
ville vi love at skjenke den 50de Deel til Fattige». Derefter gav Jarlen Befaling
til Angreb, og bestemte, hvorledes enhver skulde lægge til. Da de paa Dromunden
saa Nordmændene nærme sig, toge de kostbare Stoffer frem, og viiste Nordmændene
dem med Raab og haanlige Miner, som om de, trygge ved deres store Skib, endog
vilde opegge dem til Kamp. Ragnvald lagde sit Skib agter ved Styrbord, Erling
agter ved Bagbord, Jon og Aslak paa hver sin Side forud, og de øvrige midtskibs
paa begge Sider. Dromunden var saa stor, at alle ni norske Skibe fik Plads
omkring den. Den var saa høj, at Nordmændene ej kunde naa Besætningen med
deres Vaaben, medens denne øste smeltet Beg og Svovel over Nordmændene; men
det gik ogsaa, som Erling havde sagt, at Vaabnene fra Dromunden mestendeels
faldt udenfor Langskibene. Da der imidlertid paa denne Maade ikke kunde ud-
1 Dette var Nordmændenes, Anglernes og andre germaniske Folks Udtale af Navnet «Dromones»,
som et vist Slags i Middelhavet brugelige Skibe kaldtes. For øvrigt svarer ikke Sagaens Beskrivelse af
Dromunden som et kolossalt og uhaandterligt Fartøj, der, som det udtrykkeligt siges, ej var i Stand til
at forfølge Langskibene — til det Begreb, der saa vel ligger i Navnet «Dromones» (af dgojuog d. e. Løb)
som udtrykkeligt udhæves i de ældre Forklaringer af dette Navn. Men i Tidens Løb var, som man seer,
Benævnelsen virkelig gaaet over til at anvendes om meget svære Skibe; saaledes beskriver Matthæus Paris,
Rodulf Coggeshale, og fl. en Dromund, hvilken Richard Løvehjerte erobrede ved Cypern 1191, som
overmaade stor, (navis permaxima, quam Dromundam appellant) og indeholdende en Besætning af 1500 Mand.
(Matthæus Paris, Watts’ Udg. S. 115). Dens Erobring ved Kong Richard Løvehjertes Folk beskrives ikke
saa uligt den ovenfor omtalte Dromunds. Ogsaa den synes at have været temmelig ubehjelpelig formedelst
sin Størrelse. Richard lod Dykkere bore Huller i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
