Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
rettes noget, lagde Biskoppen fra med tre Skibe i Bueskuds-Vidde; derfra lod han
Bueskytterne underholde en stadig Pileregn paa Dromunden, hvis Besætning
derfor paa denne Kant fik nok at gjøre med at dække sig, og ej gav Agt paa, hvad
de Nordmænd foretoge sig, der laa lige nedenunder. Her lod Ragnvald imidlertid
sine Mænd tage Øxer og hugge sig ind i Siden paa Dromunden, hvor der var mindst
Jærnbeslag. Paa de øvrige Skibe fulgte man hans Exempel. Audun røde, Stavnbo
paa Erlings Skib, var dristig nok til at lade sig løfte op paa Stokken af et uhyre
Anker, der hang ned fra Dromunden, medens Kloen var haget fast i Skibsbordet
oventil. Han fik flere op til sig, saa mange Stokken kunde rumme, og de
bearbejdede nu Dromundens Side med deres Øxer saa ivrigt, at de inden føje Tid
havde faaet en Aabning, stor nok til at man godt kunde gaa ind gjennem den.
Folkene paa Jarlens Skib havde ligeledes skaffet sig en Aabning paa deres Side,
men længere nede. Man skred derfor til at entre. Erling og hans Mænd kom ind
i de øvre, Jarlen og hans Mænd i de nedre Rum, og der begyndte en blodig Kamp.
Besætningen paa Dromunden bestod af Saracener, dog var der og mange
Blaa-mænd eller Negre, sandsynligvis de andres Trælle. Erling fik, idet han sprang
op, et svært Saar paa Halsen ved Skuldrene, hvoraf han siden kom til at bære
Hovedet noget paa skakke. Da Ragnvald og Erling endelig kom sammen, vege
Saracenerne forud i Skibet, men Jarlsmændene stormede op skareviis, og fik
aldeles Overhaand. Blandt Fienderne bemerkede man en Mand, som var højere og
smukkere end de øvrige, og lod til at være deres Høvding. Ragnvald bød at man,
om muligt, ej skulde saare eller dræbe ham, men alene tage ham til Fange. Dette
lykkedes ogsaa, og han blev med fire andre bragt ombord paa Biskoppens Skib.
Men alle de øvrige Saracener bleve dræbte. Om Berettigelsen hertil, saa vel som til
Angrebet paa Dromunden overhoved, synes der ej engang at have været Spørgsmaal.
Men som Korsfarere betragtede Ragnvald og hans Mænd sig, som om de vare
i aabenbar Krig med alle Saracener, og paa samme Maade behandlede ogsaa
Saracenerne de Christne. Dromunden blev plyndret, og man fandt meget Gods saa
vel som mange Kostbarheder. Da det meest anstrengende Arbejde var forbi, satte
man sig ned for at hvile ud. Jarlen kvad strax et Par Vers, hvori han lykønskede
sig og sine Mænd til Sejren efter den blodige Kamp, og ytrede Haab om, at denne
Stordaad vilde spørges lige til Verbon og Ermengards Hof. Der taltes nu om,
hvilke Bedrifter enhver enkelt under Kampen havde udført eller seet udføre,
og især om, hvo der først havde entret Dromunden. Man fandt det, siges der i
Sagaen, utilbørligt, om de siden efter ikke alle fortalte Begivenheden paa een og
samme Maade, og man enedes derfor om at lade Jarlen selv bestemme, hvem den
Ære først at have entret Dromunden, tilkom. Han kvad et Vers, hvori han nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
