Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DROMUNDEN EROBRES
257
Audun røde. Da Dromunden, som de troede, var fuldstændigt ryddet, ståk de
Ild paa den. Ved Synet deraf blev den fangne Høvding heel urolig og skiftede
Farve, men vilde ingen Forklaring give, da man spurgte, hvad der fejlede ham;
hverken Bønner eller Trusler kunde bringe ham til at svare et eneste Ord, eller
give noget Tegn. Da Skibet stod i lys Lue, saa de, at ligesom en brændende Strøm
randt ud og ned i Søen, hvilket især syntes at gaa Høvdingen til Hjerte.
Nordmændene sluttede heraf at de ikke maatte have søgt godt nok efter hvert Rum i
Skibet, og at hiin brændende Strøm var enten Guld eller Sølv, som Ilden havde
smeltet1. Strax efter Slaget styrede Ragnvald, merkeligt nok, lige til en af Afrikas
Kyst st æder2, hvor han sluttede en syv Dages Grid eller Stilstand med Indbyggerne,
for at sælge Byttet og gjøre endeel nødvendige Indkjøb. Ved denne Lejlighed
falbød man ogsaa Høvdingen, men ingen vilde kjøbe ham. Jarlen frigav ham
derfor og lod ham uhindret drage bort selv femte. Den følgende Morgen kom han
tilbage med et betydeligt Følge, og fortalte nu Nordmændene at han var en
saracenisk Fyrste, og at han var afsejlet fra denne selvsamme Havn med Dromunden,
der havde tilhørt ham med dens hele Ladning. Han beklagede meget at de havde
brændt den, og især at saa mange Rigdomme skulde være forspildte uden at komme
nogen tilgode. «Nu», sagde han, «har jeg eder noget nær i min Magt, men jeg vil
vise mig erkjendtlig fordi I lode mig beholde Livet og behandlede mig efter
Omstændighederne godt; imidlertid ønskede jeg helst at vi aldrig saaes oftere, og lever
derfor vel!» Med disse Ord red han op i Landet. Ragnvald lettede Anker, og sejlede
til Kreta, hvor de en Tidlang bleve liggende for Uvejr. Endelig fik de god Vind, og
styrede til det hellige Land, hvor de en Fredag Morgen ankom til Akre, og gik
i Land med megen Pragt. Uheldigviis udbrød der smitsom Sygdom iblandt dem,
hvoraf mange døde, blandt disse Skalden Thorbjørn Svarte. Denne Sygdom har
maaskee hindret Ragnvald fra at udføre nogen Krigsforetagender, thi der tales
kun om at han besøgte de hellige Steder i Landet, og at de alle droge til Jordan
og badede sig i den, ved hvilken Lejlighed Ragnvald og Sigmund svømmede over
til den anden Side, og efter Skik og Brug knyttede store Knuder paa Kvisterne
af Krattet ved Flodbredden, for, som det spotviis hed, at de hjemmesiddende
kunde løse dem (10de August 1154). Der var maaskee ogsaa just nu heller ikke
1 Dette klinger visselig noget utroligt, men at Nordmændene dog maa have seet en Masse flyde ned
i Søen, om det nu just ikke var Guld eller Sølv, kan man neppe betvivle, da Beretningen om den hele
Begivenhed aabenbart hidrører fra alt for troværdige Mænd, og er nedskreven for kort efter Begivenheden
selv, til ej i alt væsentligt at være sandfærdig. Navnlig maatte det Saar, Erling fik, og hvoraf han bar Merke
saa længe han levede, i sig selv indeholde et stadigt Vidnesbyrd om Kampen. Man erfarer jo desuden,
at Nordmændene formelig enedes om en bestemt Maade at fortælle Begivenheden paa.
2 Maaskee Tunis eller en Stad i Nærheden. Thi det heder, at man derfra sejlede «syd til Kreta», og
længer mod Øst tilhørte Kysten desuden den siciliske Erobrer Kong Roger II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
