Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
synderligt for en Korsfarer, der ej havde større Styrke end Ragnvald, at bestille,
thi netop i dette Aar erobrede den mægtige Nureddin Staden Damask, og sluttede
derpaa en to Aars Fred eller Stilstand med de Christne.
Endnu samme Sommer forlod Ragnvald og hans Ledsagere Jorsaleland, for
at drage til Constantinopel. De kom om Høsten til en Stad, som i Sagaerne kaldes
Imbolum1, hvor de opholdt sig en Tidlang. Her savnede man en Aften Jon Fot,
og fandt ham om Morgenen liggende dræbt ved Stadsmuren, uden at kunne
opdage, hvo der var hans Banemand2. De lode ham hæderligt begrave ved en af
Kirkerne. Da de siden kom til Engelsnes, laa de atter stille i nogle Dage for at
oppebie føjelig Vind, for at kunne sejle nordefter til Myklegaard i et lige saa
prægtigt Optog, som Kong Sigurd Jorsalafarer fordum. Ragnvald og hans øvrige
Staldbrødre skulle have fundet en venlig Modtagelse hos Kejser Manuel og Væringerne;
de opholdt sig der langt ud paa Vintren, og Kejseren skal have anmodet dem
om at tage Tjeneste hos ham. Men ogsaa Eindride unge var der, og det i stor
Anseelse hos Kejseren; og han skal have brugt sin Indflydelse til at lægge til værste
for sine Landsmænd. Dette maa have gjort deres Ophold mindre behageligt, og
man kan ikke undres over at de saavel paa Grund heraf, som formedelst hans
svigagtige Ferd i Spanien fattede et Had til ham, der siden, som vi ville see, endog
bragte ham Døden. Ud paa Vintren, altsaa først i 1155, forlode de
Constantinopel, hvor de, ligesom Sigurd Jorsalafarer, lode sine Skibe, i det mindste de fleste,
blive tilbage. De toge Vejen over det da saakaldte Bulgarien til Durazzo, og satte
derfra over til Apulien, hvorfra Jarlen, Biskoppen, og de fornemste Mænd i Ferden
droge til Hest til Rom. Fra Rom droge de den sædvanlige Vej nordefter til
Danmark, og derfra til Norge. Der blev saaledes intet af, at Jarlen paa Tilbagevejen,
som han havde ytret, besøgte den smukke Ermengard i Verbon. Deres
Landsmænd bleve meget glade ved deres Tilbagekomst, og de høstede stor Berømmelse
for Toget, saa at Deeltagerne heri, som det heder, ansaaes for at være ypperligere
Mænd end før. Eindride unge blev viseligt tilbage i Constantinopel, og kom ikke
hjem førend et Par Aar senere3.
1 Hvor denne Stad skal søges, er uvist. Nogle have gjettet paa Øen Imbros, under den Forudsætning,
at det Nes, hvortil de siden kom, og som deels skrives Ægisnes, deels Engilsnes, er Chersones; men da det
snarere er Cap St. Angelo eller Malea, sydøstligt paa Peloponnes, maatte man heller søge Imbolum etsteds
i det sydvestlige Lilleasien eller paa Kreta.
4 Orknøyinga Saga S. 316. Denne meddeler tillige en ret løjerlig Fortælling om hvorledes Erling en
Aften, da han var beruset, faldt ned af den smale Brygge der førte ud til Skibet, og sank i et Leerpyt,
saa at alle Klæder maatte drages af ham. Alt dette viser, at Nordmændene her maa have ført et særdeles
svirende Liv.
* Orknøyinga Saga S. 320. Inge Haraldssøns Saga Cap. 17. Her siges det udtrykkeligt at Ragnvald
lod sine Skibe blive tilbage i Constantinopel, og der tales ikke om nogen Tilbagerejse over Rom. I Orkn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
