Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD JARLS HJEMKOMST. GREGORIUS DAGSSØN
259
87. Agmund Drengs Død. Gregorius Dagssøn erhverver Magten.
Ved sin Hjemkomst til Norge fandt Erling Ormssøn, der efter det Saar han
havde faaet paa Dromunden, siden efter sædvanligviis kaldtes Erling skakke,
sin Broder Agmund Dreng død, som det synes uden Arvinger, hvorfor Erling
nu blev Ættens Hoved og tiltraadte dens Hovedgaard Stødle. Hans Anseelse
forøgedes end mere derved, at han, ved Kong Inges egen Medvirkning, egtede
Kong Sigurd Jorsalafårers Dronning Malmfrids Datter Christina (1155). Erling
saa her mere paa de politiske Fordele ved Giftermaalet, end paa Brudens
moralske Vandel, thi Christina var, som ovenfor omtalt1, et udsvævende Fruentimmer,
der allerede, som det hed, havde haft en Søn med Kong Sigurd Mund, og ligeledes
senere under sit Giftermaal med Erling opførte sig højst forargeligt. Der var
rigtignok intet andet at vente af den Opdragelse, hun havde faaet ved et Hof,
hvor Dronning Ingerid var den fornemste Dame. Allerede Aaret efter
Giftermaalet fødte Christina Erling en Søn, Magnus, der siden efter formedelst sin høje
Byrd og Faderens store Magt, blev Norges Konge. Det lykkedes dog ikke Erling,
som han maaskee havde ventet, strax at erhverve den samme Indflydelse hos
Kong Inge, som hans afdøde Broder Agmund. I dennes Sted som Kongens
fornemste Raadgiver og højre Haand, eller rettere som den egentlige Regent i hans
Navn, traadte nemlig Gregorius Dagssøn fra Viken, Dag Eilifssøns og Ragnhild
Skoftedatters Søn, en af Norges ypperligste og talentfuldeste Mænd. Om
Anledningen til, at han sluttede sig til Kong Inge, fortælles følgende Historie, hvis
Paalidelighed dog neppe er hævet over enhver Tvivl. Hans Moder Ragnhilds Syster
Gyda boede, heder det, nord i Landet ikke langt fra hiin Geirstein, hvis Datter
var Kong Sigurds Frille, og som derfor, tryg ved hans Beskyttelse, tillod sig
tilligemed sine Sønner Hjarande og Hising mange voldsomme og uretfærdige
Handlinger. Geirstein fandt for godt at bejle til Gyda, som gav ham Afslag, og derfor
blev han saa opbragt paa hende, at han ved enhver Anledning søgte at tilføje
hende Skade. Saaledes lod han blandt andet sit Kvæg gaa i hendes Agre, og
svarede grovt, naar hun gjorde Forestillinger derimod. Hun klagede bitterligt over,
at hun nød saa lidet godt af sine anseede Frænders Magt. Dette tog hendes Frænde
og Fosterfader Gyrd til sig, og lovede at hevne hendes Skade, hvad end Kong
Sigurd vilde sige; en Dag, da Geirsteins Kvæg som sædvanligt gik i hendes Agre,
øyinga Saga, heder det derimod, at Ragnvald, Villjam og de fornemste Høvdinger først «gik af sine Skibe»
ved Apulien. Sandsynligviis have dog disse Skibe kun været lejede, og Stedet maa vist forstaaes saaledes,
som om Ragnvald og Høvdingerne lode enkelte Skibe blive efter i Constantinopel, medens Mængden af
deres Folk paa de øvrige drog tilbage ad samme Vej, de vare komne.
1 Se herom ovenfor S. 231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
