- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
260

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R

greb hun vred et Spyd, og vilde selv ile derhen, men Gyrd mødte hende, tog Spydet,
og jog Køerne tilbage over Broen, som laa over en Bæk, der dannede Grændsen
mellem hendes og Geirsteins Ejendomme. Her paa Broen mødte han Geirstein
selv, der ligeledes var bevæbnet, og ståk efter ham, idet han beklagede at Folk
af smaa Ætter nu vovede at sætte Næsen i Vejret og maale sig med sine Overmænd.
Gyrd slog hans Spyd til Side, og gjennemborede ham med sit Spyd, saa at han
styrtede død ned. Derpaa vendte han tilbage til Gyda. Hun takkede ham for
hans raske Daad, men vovede dog ikke at beholde ham hos sig, af Frygt for
Geirsteins Sønner, og sendte ham til sin Syster Ragnhild, med Hilsen om at hun skulde
faa sin Søn Gregorius til at tage ham i Beskyttelse. Ragnhild gjorde saa, og bad
strax Gregorius om at tage sig af Manden. Gregorius gjorde i Førstningen
Vanskeligheder paa Grund af den store Fare ved at udsætte sig for Kong Sigurds
Vrede. Men da hun bebrejdede ham hans Modløshed, spurgte, om han da altid
vilde være en ubetydelig og daadløs Mand, og forestillede ham, at hvis han tænkte
paa at vorde en Høvding, maatte dog een Gang være den første, kunde han ikke
andet end erkjende Rigtigheden af hendes Ord, og lovede at beskytte Gyrd,
hvis hans 60 Huuskarle, der vare paa Gaarden, vilde aflægge Ed paa at staa ham
bi til det yderste. Dette skede. Geirsteins Sønner vilde imidlertid først opbrænde
Gydas Gaard, til Hevn for deres Fader, men Kong Sigurd tillod det ikke, da han
først ønskede at man med det Gode skulde see til at faa Bøder og tilvejebringe
Forlig. De bade ham da om Understøttelse til at angribe og fælde Gregorius, men
heller ikke herpaa vilde han indlade sig, førend han havde forsøgt mindelig
Afgjørelse. Han sendte derfor en forstandig og brav Mand, ved Navn Lodin, til
Gregorius, for at spørge ham, hvad Bod han vilde byde for Geirsteins Drab.
Gregorius svarede at Geirstein laa paa sine egne Gjerninger, og med denne Besked
maatte Lodin vende tilbage. Kongen sendte nu en vis Raud med 30 Mand, for
at forelægge Gregorius det samme Spørgsmaal, men denne Gang med Barskhed
og Trusler. Gregorius var dog ikke den, som lod sig skræmme heraf, men svarede
Raud, at hvad Lodin ikke havde faaet ham til med det Gode, vilde han, Raud,
endnu mindre kunne udrette med det Onde. Raud maatte saaledes pakke sig bort
med uforrettet Sag. Men da han var kommen til nærmeste Skov, lod han
Halvdelen af sin Skare drage Tiggerklæder ovenpaa deres Rustninger, gjorde selv
ligesaa, bød de øvrige at vente i Skoven, indtil han kom tilbage, og begav sig med
hine i Tiggerforklædningen til Gregorius Gaard, hvor de satte sig paa Bænkene
i hans Drikkestue, oppebiende Aftenen, naar han kom ind, for da at overfalde ham.
Gregorius kom med sit Følge, men gj enkj endte dem strax, lod dem tage og binde,
og Morgenen efter jage ud i Skoven til deres Kamerater. Siden sammenkaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free