Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GREGORIUS DAGSSØN FAAR MAGTEN
261
han Thing, og kundgjorde her, hvor svigagtigt man havde efterstræbt hans Liv.
Bønderne dømte Raud og hele hans Skare fra Livet, og de bleve hængte1. Da
Kong Sigurd og Geirsteins Sønner fik dette at vide, bleve de heel opbragte, og
denne Gang negtede han dem ikke længer Understøttelse til at angribe ham. De
droge øster i Viken, og overfaldt ham i Tunsberg om Julen, i den Tanke at han
da var mindst belavet paa Ufred; men han havde dog faaet Nys om deres
Forehavende, og modtog dem med en saa overlegen Styrke, at de med Skamme maatte
flygte, og atter vendte tilbage til Kongen. Siden efter fik de spurgt, at Gregorius
skulde til et Gilde hos sin Svoger — hans Navn angives ikke2 — ; de skyndte sig
at komme ham i Forkjøbet, dræbte Mændene paa Gaarden, og gjorde sig selv
tilgode med Gjestebudskosten, alt sammen uden at Gregorius fik det at vide.
Men da han kom sejlende ind til Gaarden, der laa nær ved Vandet, merkede han
Uraad ved at see saa mange Folk forsamlede, lagde ind til et Nes længer ude, og
lokkede derved Fienden til at forlade Gaarden og drage ham imøde; Gregorius
undveg dem, skyndte sig med sine Folk op paa Gaarden før dem, og forsvarede
sig nu, dækket ved Husebygningerne, saa godt, at Angriberne ganske bleve slagne,
efter at begge Brødrene vare faldne for hans egen Haand. Men han fandt det nu
ogsaa raadeligst at begive sig til Kong Inge og give sig i hans Beskyttelse. Der
opstod nu, heder det, saadant Venskab mellem ham og Inge, at han fra den Tid
blev Kongens fornemste Støtte. For saa vidt man ganske kan stole paa denne
Beretning3, og disse Begivenheder saaledes virkelig have fundet Sted, maa de
rimeligviis henføres til Tiden medens Agmund Dreng endnu levede, saaledes at
Gregorius endnu inden dennes Død var bleven Kongens erklærede Yndling, og
derfor strax var rede til at træde i hans Sted. Thi hvis ikke Erling skakke, som
vistnok betragtede sig nærmest hertil, allerede ved sin Hjemkomst havde fundet ham
i saa fuldstændig Besiddelse af Magten, at det ikke engang kunde nytte at
forsøge paa at fortrænge ham, vilde han neppe have fundet sig i at han eller nogen
anden gik ham i Vejen, saa meget mere som vi af det følgende tydeligt kumie
see, at Erling ligefrem lagde an paa at erhverve den højeste Magt, og det uden
1 Ogsaa de, som vare blevne tilbage i Skoven, maa saaledes senere være grebne og bundne; thi ellers
vilde de vistnok have flygtet, og ikke oppebiet Straffen. Men dette Sted, som saa mange andre i denne
Fortælling, er heel besynderligt, og bidrager til at gjøre den mistænkelig.
2 Det kan ikke have været Gyrd Aamundessøn, der var gift med Gregorius’s Syster Gyrid, thi han blev
først dræbt 1159, heller ikke hans anden Svoger Haldor Brynjulfssøn, dræbt 1160, endnu mindre synes
det at have kunnet være Thrønderen Kaare Saxessøn, gift med hans 3die Syster Borghild.
3 Den findes alene i Morkinskinna, fol. 36 a. b.; samt Begyndelsen af den aller sidst i Ägrip. Hvad
der især gjør den mistænkelig, er den Omstændighed, at Gyda, der som Ragnhilds Syster maa have været
en Datter af Skofte paa Giske, intet andet Steds omtales, og det heller ikke synes rimeligt, at hun ej
fornemmelig skulde have bedet sin mægtige Broder Paal om Hjelp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
