Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
synderlige Betænkeligheder med Hensyn til de Midler, han anvendte, ligesom
det ogsaa er umiskjendeligt, at der herskede en ikke ringe Grad af Skinsyge mellem
ham og Gregorius, og mellem deres Tilhængere indbyrdes, om end fælles Interesser
bød dem at holde sammen, saalænge Kong Inges Parti endnu ikke var blevet det
eneherskende. Erling synes endog i den første Tid efter sin Hjemkomst ganske at
have holdt sig udenfor de politiske Begivenheder. Gregorius besad, som der siges,
selv store Rigdomme, og sparede hverken sig selv eller sit Gods i Kongens
Tjeneste: denne tilstod ham desuden af sine Ejendomme saa meget, han vilde have.
Han var en i enhver Henseende udmerket Mand, forstandig, driftig og modig, og
det hed blandt Folket, at ypperligere Lendermand, end han, havde der ikke været
i Mands Minde1. Ogsaa den danske Forfatter Saxo bevidner, at han var dygtig i
Raad og Daad, og at Kong Inges Haab og Trøst fornemmelig hvilede paa ham2.
88. Uroligheder paa Orknøerne. Erlend Haraldsson bliver Jarl.
Paa Orknøerne var der og under Ragnvald Jarls Fraværelse foregaaet vigtige
Begivenheder, hvorom Ragnvald allerede ved Ankomsten til Norge fik
Efterretning. Aldrig saa snart havde han om Sommeren 1153 forladt Orknøerne,
førend den norske Konge Eystein, der rimeligviis ærgrede sig over at Jarlerne havde
sluttet sig til Kong Inge, sejlede afsted til Orknøerne med endeel Skibe, for at
tvinge Harald Jarl til at underkaste sig ham. Han landede ved Rinansø, og da
han her fik høre at Harald var dragen over til Katanes, opsøgte han ham der,
og kom uventet over ham ved Thorsaa. Harald havde kun en eneste Tyve- eller
Tredive-Sesse med 80 Mand, og kunde saaledes ikke tænke paa at sætte sig til
Modværge, da tre af Eysteins Skibe omringede ham. Eystein lod Harald gribe og føre
ombord paa sit Skib. Han slåp ikke derfra, førend han havde betalt en Løsepenge
af tre Merker Guld, taget sit Jarlsdømme til Len af Kong Eystein, og svoret ham
Troskabs-Ed. Eystein fortsatte siden Vejen langs Skotlands og Englands Kyst,
under idelige Plyndringer. Tiden var belejlig nok dertil, da den trettenaarige
Mælkolm, der faa Maaneder forud var bleven Konge efter sin Farfader Kong David,
eller rettere de, som i hans Mindreaarighed førte Regjeringen, havde nok at
bestille med at dæmpe en Opstand, som den fangne Kronprætendent Mælkolm Mac
Heths Søn Donald, understøttet af Morfaderen Sumarlide, havde begyndt3, og i
England vedvarede endnu den blodige Fejde mellem Kong Stephan og
Kejserinde Mathilde. Eystein landede ved Aberdeen, dræbte en Mængde Folk og plynd-
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 21. 2 Saxo S. 192.
» Se Fordun, VIII. 2. (I. S. 448), jfr. Chron. de Melrose, ved 1156.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
