Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
omtalte mægtige Hertug Roger II af Sicilien, og kronede ham til Konge1.
Inno-cents begav sig til Frankrige og siden til det vestlige Tydskland, hvor han i Lüttich
1131 kronede Kong Lothar, som til Gjengjeld lovede at staa ham bi mod hans
Modstander. Derved var han kommen i Taknemlighedsgjeld til Lothar. For
Lothar, som tydsk Konge, og navnlig som saxisk Fyrste, maatte det, i Særdeleshed
under de daværende Forhold, hvor han, som vi have seet, netop lagde an paa
at erhverve Lenshøjhed over Danmark, tillige være magtpaaliggende at faa den
forrige gejstlige Overhøjhed gjenoplivet, og man kan derfor godt forstaa,
hvorledes han, som det udtrykkelig siges, anmodede Innocents om at foretage de
fornødne Skridt hertil. At Innocents føjede ham, var naturligt, og han udstedte
saaledes efter Tilbagekomsten til Italien, paa een Dag (27 Mai 1133) ikke færre
end fem Buller, der alle gik ud paa at give Adalbero den samme Magt over Norden,
som hans ældre Forgængere havde udøvet. I den første af dem, til Adalbero selv,
erklærede han, at da denne oftere havde klaget, saavel for ham, som for hans
Formænd Calixtus og Honorius over, at Erkebiskop Asser i Lund og de øvrige
danske Biskopper ikke viste ham den tilbørlige Lydighed som Metropolit efter
ældre Privilegier af Paverne, Gregor (IV), Sergius (II), Leo (IV), Benedikt (IX),
Nikolaus (II), Hadrian (II), havde saavel hans Forgængere Calixtus og Honorius,
som han selv formanet dem til at vende tilbage til Lydighed mod den hamburgske
Kirke, eller, om de troede at have nogen retmæssig Grund til at unddrage sig
derfra, befalet dem i saa Fald, desangaaende at henvende sig til det apostoliske
Sæde2. Men de havde ringeagtet de apostoliske Befalinger, og hverken indfundet
sig eller havde sendt Svar. Og for at ingen skulde drage Fordeel af sin
Trodsighed, underkastede han derfor med Kardinalernes Raad saavel den lundske, som
de øvrige danske Biskopper atter under den hamburgske Erkebiskops Højhed.
Overeensstemmende med de oven nævnte Pavers Privilegier, og ifølge Kong
Lothars Bøn, bekræftede han saaledes Adalbero, og ved ham den hamburgske
Kirke, i Metropolitanhøjheden over Danmarks, Sveriges, Norges, Farrias,
Grønlands, Helsinglands, Islands, Skridfinnelands, og Slavernes Kirker. Det er
charak-teristiskt nok, at han her netop forbigaar Paschalis II, der havde oprettet
Erke-biskopsdømmet i Lund. Det synes ogsaa, efter Pladsen at dømme, hvor han
1 Dette var hiin Roger af Sicilien, der er ovenfor omtalt S. 16, og som hidtil sædvanligen har været
antaget for den, der af Sigurd Jorsalafarer i Aaret 1110 fik Kongenavn, medens det, som ovenfor (S. 17—
20) viist, upaatvivlelig var Rogers Fætter Hertug Roger Bursa af Apulien, hvem Sigurd gav denne Titel,
hvorimod det sandsynligviis netop var denne Omstændighed, der siden gav Roger II Anledning til at
fordre Kongenavn.
2 Af de her nævnte Buller kan visselig Gregors, der i det Gde Aarhundrede nævner Grønland og
Helsingeland, der først christnedes i det Ilte, betragtes som understukken efter eller paa Adalberts Tid
omkring 1060.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
