Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSØG PAA AT GJENOPRETTE DEN BREMISKE ERKESTOLS OVERHØJHED 275
nævner Farria, som om han nu forstaar det om Færøerne, hvor der imidlertid
var oprettet en egen Biskopsstol, medens Navnet i hine ældre Tider betegnede
Helgoland, som da en Stund havde sin egen Biskop. Den anden Bulle er udstedt
til den daværende danske Kong Nikolas, hvilken han underretter om den nys
nævnte Forføjning, og opfordrer ham til at paasee, at Danmarks Biskopper vende
tilbage under deres retmæssige Overhoved. Den tredie er henvendt lige til
Erkebiskop Asser selv, der paa det indstændigste opfordres til Underkastelse under
den hamburgske Erkebiskop; den fjerde til en Konge, der sandsynligviis er Sveriges,
eller ogsaa er den maaskee skreven i to ligelydende Kopier, den ene til Sveriges, den
anden til Norges Konge. Den femte opfordrer Sveriges Biskopper til at erkjende
Adalbert for deres Metropolit. Til Norges Biskopper findes ingen Bulle, men
rimeligviis have vel ogsaa de modtaget en, siden Norge og dets Skat- samt
Kolonilande udtrykkeligt nævnes i den første1. Det sees ikke, at disse Buller
have haft nogen synderlig Virkning. Thi Asser vedblev at indvie Biskopper
over Norden, i det mindste paa Island, og derfor, som man maa formode, i alle
Fald i Norge; og ved en Provincial-Synode, som hans Brodersøn og Eftermand,
den myndige Æskil, holdt i Lund Aaret efter sin Ophøjelse (1139), og det i
Overvær af den pavelige Legat Theodignus, vare foruden 5 danske Biskopper ogsaa
tvende norske tilstede, nemlig Sigurd af Bergen og Orm af Færøerne. At de norske
Biskopper, der udnævntes i de første 15 Aar efter Erkebiskop Assers Død (1137),
indviedes af Æskil, kan heller ikke betvivles, skjønt man kun veed det med
Vished om de islandske Biskopper, Bjørn Gilssøn, der efter Ketils pludselige Død
(1146) indviedes til Biskop i Hole2, og Kløng Thorsteinsson, der udvalgtes til Biskop
i Skaalholt efter at Biskop Magnus var omkommen ved en Ildebrand (1148), og
Hall Teitssøn, Isleifs Sønnesøn udvalgt til hans Efterfølger, var død udenlands
(1150), førend han havde kunnet modtage Indvielsen. Efterretningen om hans
Død naaede ikke Island førend Aaret efter, og Kløng, som da udvalgtes til at
beklæde den ledige Biskopsstol, kom saaledes ej til Danmark for at indvies,
førend i Begyndelsen af Aaret 1152, hvorfor han, som det strax nedenfor vil sees,
upaatvivlelig er den sidste Biskop, baade fra Island og Norge, der indviedes af
Erkebiskoppen i Lund3.
Hvad de samtidige Biskopper i Norge angaar, da kjender man ikke stort
1 Bullerne anføres paa flere Steder, hos Staphorst, Hist. Hamb. Eccl. diplomatatica I. S. 532 flg.
i Lappenbergs Urkundenbuch, I. 133 flg. Liljegrens Diplomatarium I. 146 flg. o. s. v. Det er forøvrigt
ikke usandsynligt, at Norge og Island have erklæret sig for Anaklet, siden det i Hungrvaka Cap. 15
udtrykkeligt heder at Biskop Magnus i Skaalholt indviedes af Erkebiskop Asser i Anaklets Dage, uden at
Innocents II nævnes.
4 Hungrvaka Cap. XIX. 3 Hungrvaka, Cap. XVII. Jvfr. Finn Jonssøns Kirkehistorie, I. S. 280.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
