Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
mere til dem, end deres Navne. Vi have ovenfor seet, at en vis Ivar Ketilssøn,
med Tilnavn Skrauthanke eller Skrauthanske, Broder til Jon Kauda,
Saada-Gyrds Svigersøn, og, som man næsten skulde formode, islandsk af Fødsel, blev
Biskop i Nidaros i Harald Gilles Sønners første Regjeringstid. Men naar det
skede, siges ikke nøjagtigt. Man erfarer kun at han endnu ikke var Biskop i
Aaret 1139, da han deeltog i Holmengraa-Slaget som Kong Magnus blindes’ tro
Tilhænger, og frelstes af sin Broder, der var paa den modsatte Side1. Vi vide
ogsaa af en Biskopsfortegnelse, at han var en Eftermand af hiin Simon, der i
Sigurd Jorsalafarers Dage var behjelpelig til at faa Tienden indført, og at hans
Eftermand igjen døde 11512. Ivars Biskopstid maa saaledes have været omkring
1142, men den har rimeligviis tillige været meget kort, siden en anden
Biskopsfortegnelse ganske udelader ham. I Bergen eller Sellø efterfulgtes den djerve
Magne der, som vi have seet, endnu levede i Sigurd Jorsalafarers sidste Dage,
af en vis Ottar, der ogsaa siges at have været en Islænding3, og denne igjen af
den oftere omtalte Sigurd, der gjorde sig fortjent ved Oprettelsen af Klostre,
og maa have hørt til en anseet Æt i Landet selv, med Besiddelser i Staden
Bergens Nærhed, siden det siges at Lyse Gaard, hvor han oprettede Klostret, var
hans egen Ættegaard. Som Biskop nævnes han aller først ved hiin
Provincial-Synode i Lund 1139; maaskee indviedes han ved denne Lejlighed. Den i Aaret
1135 af Kong Harald Gille hængte Biskop Reinalds Eftermand i Stavanger var
Jon Byrgessøn, der ogsaa synes at have været af en anseet Æt i Landet selv,
og om hvis Syster Gudrun det udtrykkeligt siges, at hun meddeelte Sagaskriveren
Erik Oddssøn paalidelige Beretninger om samtidige Begivenheder4. Om
Biskopperne i Oslo, Peter, som ovenfor er nævnt5, og hans Eftermand Villjam, vides
intet, uden at denne sidste døde i Aaret 1157, og at han saaledes rimeligviis har
været den Biskop, der i Aaret 1146, da Sigurd i Bergen oprettede Lysekloster,
fulgte dennes Exempel, og oprettede Klostret paa Hovedøen.
Paa Færøerne, der nu ogsaa havde faaet en egen Biskopsstol i Kirkebø, skal
ifølge Sagnet, den egennyttige og uretfærdige Biskop Matthias have tilbragt de
sidste 20 Aar af sin lange Embedstid — han døde først 1157 eller 1158 — paa
1 Se ovenfor S. 215—216. At Jon var Islænding, siges ikke udtrykkeligt, men hvor han omtales i
Beskrivelsen over Holmengraa-Slaget, handles der særskilt om de Islændinger, som deeltoge i dette.
2 Se Biskopsfortegnelserne i Norsk Tidsskrift, V. 42, sammenlignet med de islandsko Annaler.
3 Dette siges i den ældste af de tvende Biskopsfortegnelser. Biskop Ottar i Bergen omtales i et Brev,
aftrykt i Diplomatarium Svecanum No. 33, blandt flere Biskopper, som 1135 vare tilstede i Lund i Skaane
ved Brevets Udferdigelse.
4 Inge Haraldssøns Saga Cap. 11; Snorre Cap. 10. At Jon, der siden blev Norges første Erkebiskop,
tidligere var Biskop i Stavanger, siges ikke i Sagaerne, men kun i Annalerne, ved 1152.
5 Se ovenfor S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
