Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPPER I NORGE
277
Sygelejet, hvor Samvittighedsnag havde kastet ham1. Herved kan det maaskee
forklares, hvorledes det gik til, at der ved hiin Provincial-Synode i Lund 1139
nævnes en Biskop Orm af Færøerne, som nærværende, uden at han dog omtales
enten i Biskopsfortegnelserne, i Annalerne, eller i Folkesagnet. Han har
sandsynlig viis været udnævnt af Biskop Sigurd til hans Medhjelper; maaskee har
han, naar alt kommer til alt, ikke engang været paa Færøerne2. Paa Grønland
holdt Biskop Arnald ud lige til 1150, da han, enten fordi han i sin fremrykkede
Alder længtes efter et blidere Opholdssted, eller fordi han var bleven alt for
forhadt ved sin Myndighed, vendte tilbage til Norge, og en vis Jon Knut
indviedes, sandsynligviis af Erkebiskop Æskil, til hans Eftermand3. Om Biskop
Villjam paa Orknøerne og Modbiskoppen Rodulf den yngre er der allerede
ovenfor talt. Rodulf undlod ikke, som man seer, nu og da at forsøge paa at komme
i Besiddelse af Biskopsstolen: der gives i det mindste saavel et Brev fra Pave
Calixtus den 2den til Norges Konger Sigurd (Jorsalafarer) og Eystein, hvori han
opfordrer dem til at tage Rodulf i sin Beskyttelse, og tillade ham at bo roligt
i sit Stift (1118), som et senere af Honorius II (1125) til Sigurd om at hjelpe
Rodulf mod den, der havde trængt sig ind i hans Plads4, men at Rodulf desuagtet
ikke fik Indpas, er vist nok, ligesom og St. Magnus’s Hellighed her upaatvivlelig
maa være kommen Biskop Villjam tilpas. Hvor vidt Villjam var indviet af
Erkebiskop Asser, vides ej, men sikkert nok er det, at Rodulf var indviet af Biskoppen
i York. Det laa derfor, som allerede ovenfor antydet, i Vill jams egen Interesse,
at slutte sig til den norske Kirke, thi alene derved erhvervede han Ret til at
unddrage sig den Rodulf begunstigende yorkske Erkebiskops Højhed, og da nu dertil,
som vi have seet, de politiske Forhold nødsagede Orknø-Jarlerne selv til at kappes
om at erhverve de norske Kongers Beskyttelse, og saaledes til at erkjende dem
for sine Overherrer, maatte derved ogsaa Øernes kirkelige Forbindelse med Norge
saa meget mere lettes. Det samme var Tilfældet med Syderøerne, hvor
Kongesønnen, Gudrød, som vi have seet, besøgte Norge og hyldede Kong Inge i Aaret
1152. Ogsaa her maa ligeledes forskjellige Biskopper have staaet imod hinanden,
og derfor rimeligviis deels have sluttet sig til den yorkske, deels til den norske
Kirke. De, der sluttede sig til Erkebiskoppen af York, vare alle, som man kan
skjønne, udvalgte af Munkene i Russin Kloster, der, maaskee allerede ved Stif-
1 Antiqvarisk Tidsskrift 1849—1851, S. 153.
* Hvo veed, om han ikke muligens er den samme Orm, der i Aaret 1146 var Abbed i Munkelivs Kloster,
og tillige den samme, der siden blev Biskop i Hamar.
3 Se især Annalerne. Jon Knut omtales forresten ogsaa i Sturlungasaga III. 4. Han døde 1187. Se
Grønlands historiske Mindesmærker II. 672, 760, III. 6, 44.
4 Monasticon Anglicanum, VIII. 1187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
