Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
teisen, havde faaet den Ret at kunne udvælge Biskopperne paa Man og Øerne1;
vi erfare nemlig, at alle disse Biskopper vare Cisterciensermunke enten fra
Fur-ness i York, af hvilket Kloster Russin egentlig kun var en Celle, eller fra de
nordmanniske Klostre Seez eller Savigny, fra hvilket Furness var anlagt, og
under hvilket saavel dette som dets Celler eller Aflæggerklostre bleve lagte2. Vi
have saaledes allerede seet, hvorledes hiin Vimund, Prest paa Skid, men til samme
Tid Munk i Savigny, og sandsynligviis den samme, der siden fremstod som
Mælkolm Mac Heth, blev Biskop paa Man og indviedes allerede før 1114; da han
forlod Klostret, blev Johannes, Munk fra Seez, hans Eftermand3, og siden efter
Nikolaus, Munk fra Furness4. Sandsynligviis have de alle, da de valgtes, opholdt
sig i Russin, hvilket i det mindste var Tilfældet med Vimund. De andre Biskopper
derimod, af hvilke flere nævnes i en Biskopsrække, der ledsager den gamle Manske
Kongekrønike, søgte upaatvivlelig deres fornemste Støtte deels fra Norge, —
hvilket især maa have været Tilfældet med den før omtalte Nordmand Ragnvald,
der synes at have været samtidig med de ovenfor nævnte, saavel som med Gudrød
Olafssøn, — deels ogsaa, som det lader, fra Irland5.
Denne Tid, eller Midten af det 12te Aarhundrede, var saaledes heel belejlig
til Paabegyndelsen eller maaskee rettere Gjenoptagelsen af Forhandlingerne om
Oprettelsen af en særskilt norsk Erkebiskopsstol med Hensyn til denne
Erke-biskopsstols tilkommende Magt og Omraade. Norge selv var i blomstrende
Forfatning og anseet af Nabofolkene; dets Højhed over Skatlandene var befæstet
og anerkjendt, Islands og Grønlands Biskopsstole, især den sidste, stode i den
nærmeste Forbindelse med Moderlandets. Hvorledes, eller af hvem nu hine
Forhandlinger bleve optagne og drevne, vides ikke og vil neppe blive opklaret, førend
de pavelige Archivers historiske Skatte blive fuldkommen tilgængelige. Men vist
er det, at der allerede en god Stund før 1150 maa være indledet Underhandlinger
derom, da det erfares, at den før omtalte Ivar Ketilssøns Eftermand paa Nidaros’s
1 Diplomatarium Norveg. I. No. 28.
* Se Pave Eugens Bulle af 1148 i Martenes Thesaurus I. S. 404.
* Matth. Paris, ed. Watts S. 60. Chron. Nordm. hos Duchéne S. 986.
4 Kong Olafs tvende Breve, Monasticon Anglicanum VIII. 1187. I et af disse Breve, sandsynligviis
fra Tiden omkring 1135, anmoder Olaf Erkebiskop Thurstan i York om at indvie den fra Furness til Øernes
Biskop udvalgte Munk Nikolaus. Det sees altsaa heraf, at Olaf i det mindste da holdt sig til Erkestolen
i York.
s To af Ragnvalds Efterfølgere, Christinus og Nicolaus, begge fra Argyll, bleve nemlig ved deres Død
begravne i Benchor paa Irland, hvilket synes at vise, at de tilhørte dette Kloster. Mellem dem var Michael,
fra Øen Man selv, der døde 1203 og begroves i Fountains; han hørte saaledes heller ikke til Russin, Furness
eller Savigny. Biskopsfortegnelsen holder sig ellers ikke udelukkende til een Klasse af Biskopper; den
udelader saaledes de tre første, der vare udvalgte af Munkene i Russin, men omtaler derimod siden andre
Biskopper, valgte derfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
