- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
279

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BISKOPPER I SKATLANDENE. KARDINAL NIKOLAUS

279

Biskopsstol, Reidar, virkelig opnaaede at blive indviet til Erkebiskop. Dette
skede, medens han, som det heder, var i Sydlandene, maaskee for at drive paa
Sagen. Han døde, tillægges der, paa Hjemrejsen, og kom saaledes ikke til sin
Stol1. Vi vide andensteds fra, at hans Død indtraf i 11512, og sandsynligviis
medens han opholdt sig i Paris, som Augustiner-Munk i St. Victors Kloster3.
Men Stødet var nu engang givet, og det laa desuden, som det synes, i Pave
Eugen den 3dies Plan at befæste sin Indflydelse over Europas yderste Egne ved
Oprettelsen af nye Biskops- og Erkebiskopsdømmer; vi erfare saaledes at han
i Aaret 1150 eller 1151, sendte en Kardinal, Johannes Paparo, til Irland, for
der at oprette 4 Erkebiskopsdømmer, hvoriblandt et for Østmændene i Dublin,
saa vel som for i Almindelighed at rette paa Indbyggernes Christendom og
Moralitet4. Efter al Sandsynlighed var det vel at ansee deels som en
Gjennemførelse af hiin almindelige Plan, deels som en Følge af, hvad Reidar under sit
Ophold i Udlandet havde forberedt at Pave Eugenius i Aaret 1152 sendte en
Kardinal-Legat til Norge, den første, der nogensinde kom til Landet, i samme
Ærende, som hiin, nemlig for at ordne Kirkeforholdene, drage Omsorg for Folkets
Forbedring og fornemmelig for at~ oprette et eget Erkesæde for Norge med dets
tilliggende og nærmest forbundne Lande. Valget til denne Sendelse kunde ikke
være heldigere truffet; det faldt nemlig paa Englænderen Nikolas Brekspear,
Kardinal-Biskop af Albano, sandsynligviis især af den Grund, at han som
Englænder antoges mere fortrolig med Nordens Sprog, Skikke og Sæder, end nogen

1 Biskopsrækken i Norsk Tidsskrift, V. S. 42, 44. 2 De islandske Annaler.

* Det kan nemlig neppe være nogen anden end denne Reidar (Hreiöarr), der i Du Breul’s Théåtre des
antiqq. de Paris, 1612, S. 434 omtales som indført i St. Victors Kapitelsbog under Navnet Henrik, Erke-

biskop i Norge, og som den, der rimeligviis havde bragt Klostret et Stykke af St. Olafs Skjorte.

4 Matth. Paris II. ed. Watts, S. 60. De fire Mestres Annaler. Johan af Hexham, hos Twysden, S. 279
og flg. Uagtet Sendelsen paa de fleste Steder henføres til 1151, ja hos Johan af Hexham endog til 1152, er det
dog tydeligt, at han maa være afsendt først i 1151, eller maaskee endog sidst i 1150, siden han allerede 4de
April 1151 undertegner en Bulle i Ferentinum ved Rom, og hans Navn siden findes paa de fleste Buller
mellem April 1151 og April 1153, hvilken Tid han saaledes tilbragte i Italien alene. De Erkestole, han
oprettede paa Irland, vare Armagh, Dublin, Cashel og Tuam. Egentlig kan man ikke sige at han oprettede
Armaghs Erkestol, der allerede havde bestaaet i mange Aarhundreder. Men man har dog anvendt den
Benævnelse, fordi han aller først bragte Erkebiskoppen Pallium, og maaskee Erkebiskops-Titel, da han
forhen kun kaldtes «St. Patricks Efterfølger». Han ordnede ogsaa Forholdene saaledes, at Erkebiskoppen
af Armagh blev Øens Primas, med Ret til at indvie de øvrige Erkebiskopper og Biskopper. Forhen havde
Biskopperne i Østmændenes Stæder staaet under Erkebiskoppen af Canterbury; nu blev Dublin selv deres
Metropol. Den første Erkebiskop i Dublin var Gregorius, Biskop fra 1121. For øvrigt havde de to andre
Østmænds-Stæder, Waterford og Limerick, først nylig faaet egne Biskopper, Waterford i 1096, og Limerick,
som det synes, noget senere: dette var vel den nærmeste Grund til at Dublin ophøjedes til Erkesæde. De
fleste af Biskopperne i disse Stæder vare virkelige Østmænd, saaledes nævnes i Dublin Duncan O’Haingly
(Englasøn?) død 1084, og hans Efterfølger og Frænde Samuel O’Haingly, Munk fra St. Albans, død 1121;
i Waterford Toste, indviet 1136, i Limerick Herjulf eller Harald, død 1151 og efterfulgt af en Thorgils.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free