- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
281

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KIRKE- OG RIGS-MØDE I NIDAROS

281

i Nidaros. Blandt andet forherligedes ved denne Lejlighed St. Olafs Minde
derved at Skalden Einar Skulessøn i Christkirken for Erkebiskoppen, Kardinalen
og de trende Konger højtideligt fremsagde et Kvad, kaldet Geisle eller Straalen,
som han efter Kong Eysteins Anmodning havde digtet til St. Olafs Ære, og
hvori han opregnede hans Jertegn, fornemmelig dem, hvorom Eindride unge
ved sin første Hjemkomst fra Constantinopel havde bragt Efterretning. De
fromme Tilhørere troede endog at bemerke at den hellige Konge selv tilkjendegav
sit Velbehag over Æreskvadet ved at lade en yndig Duft udbrede sig i Kirken1.
Kvadet er endnu til, og har altid været regnet blandt vor ældre Digtekunsts
ypperste Frembringelser2. Den glimrende Forsamling i Nidaros bestod, som man
erfarer, foruden af de allerede nævnte Herrer ogsaa af Landets øvrige Biskopper,
og tolv af de forstandigste Mænd fra ethvert af Landets Biskopsdømmer, indkaldte
og udvalgte for at overlægge med Kardinalen om de Forandringer og nye
Indretninger, der skulde indføres, og for at vedtage dem paa deres Landsmænds
Vegne, eftersom flere af dem var af den Natur, at deres Vedtagelse ej beroede
paa Gejstlighedens Samtykke alene4. Med andre Ord, her holdtes et formeligt

1 Morkinskinna, fol. 36 a.; dette Sted er ogsaa aftrykt i Fornmanna Sögur, VII. 353. Her siges det
udtrykkeligt, at Einar fremsagde Digtet i selve Christkirken i Nidaros. At han tillige fremsagde den saavel
i alle tre Kongers, som i Kardinalens og Erkebiskop Jons Paahør, viser sig af Digtet selv, hvor han i 8de
Vers anmoder dem alle tre ved Navn om at lytte til hans Kvad, og i 9de ligeledes opfordrer Jon dertil,
idet han kalder ham «Overmand over hele de Lærdes Mængde», hvilket betegner ham som Erkebiskop.
Det var saaledes efter hans Ophøjelse til Erkebiskop, at Kvadet blev fremsagt. Men da det nu derhos i
det følgende vil vise sig, hvad der allerede er klart paaviist af S. Thorlacius i hans Afhandling om Einar
Skulessøn i 3die B. af Folioudg. af Snorre, S. 489, at de tre Konger ikke vare samlede efter 1152, saasom vi
allerede i Begyndelsen af 1153 finde Eystein sydligst i Viken, i den senere Deel af Aaret, som vi allerede
have seet, paa Toget til Skotland og England, og Aaret derefter i Uvenskab, først med Sigurd, siden med
Inge: bliver der følgelig ingen Lejlighed, hvor Kongerne kunne have været fredeligt tilsammen i Nidaros,
og i Fællesskab hørt paa Kvadet, uden i 1152 om Sommeren eller Høsten. Og det er da aabenbart, at de
netop ere komne til Throndhjem for at overvære Højtideligheden ved Erkestolens Oprettelse, og at Einar
har benyttet deres Nærværelse her, for i deres og Erkebiskoppens Paahør at fremsige Kvadet til Festens
Forherligelse. At Kardinalen selv var tilstede, maa ansees utvivlsomt, thi hiint 9de Vers, hvor Einar
tiltaler Kongerne, slutter saaledes: «yöart biö ek magnit styrka — mærö på er miklu varöar — måttig
höfuöåttar» d. e. bogstaveligt: «mægtig over Hoved-Egnen (höfuöått d. e. den fornemste Himmelegn,
det fornemste Verdenshjørne) jeg beder eders Anseelse at styrke dette Kvad, der er af stor Betydning».
Naar man veed at Himmelegnene i Latin netop betegnes ved «cardines mundii», antager man ogsaa rettest
«måttig höfuöåttar» for en poetisk Omskrivning af «Kardinal»; dette bliver den rimeligste Forklaring,
hvorimod enhver anden Oversættelse, navnlig med «Landets Høvdinger» ikke alene bliver tvungen, men ogsaa
forudsætter den Usandsynlighed, at Digteren skulde have tiltalt dem før Erkebiskoppen, medens det
derimod var i sin Orden, at han tiltalte Kardinalen før ham, og umiddelbart efter Kongerne selv. Han siger
ogsaa udtrykkeligt i V. 10, at han aldrig har fundet nogen mere glimrende Forsamling i eet Huus.

2 Det er trykt i det nys nævnte 3die Bind af Snorres Kongesagaer S. 461 flg.; saa vel som i Fornmanna
Sögur 5te B. S. 349.

8 Dette vil sees af det strax efter følgende, hvor der tales om Einar Skulessøns Kvad.

4 Om denne Raadslagning med Biskopperne og tolv af de forstandigste Mænd fra hvert Biskopsdømme
tales der egentlig kun i Intimationen til Bekræftelsen af 1224 paa Kardinal Nikolas’s Bestemmelse om

19 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free