- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
282

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R

Kirke- og Rigs-Møde, for at ordne de kirkelige Anliggender. Foruden den nye
Erkestol oprettede Cardinal Nikolas ogsaa en ny Biskopsstol i Norge, nemlig
paa Hamar, for den største Deel af Oplandene. Denne vel befolkede og
blomstrende Deel af Landet kunde ogsaa højlig trænge til en Biskopsstol for sig selv,
især da den, som der er Grund til at tro, hidtil havde lydt under Throndhjems
Biskop1, hvis Distrikt saaledes var alt for stort, og hvis Residens var alt for langt
bortfjernet til at han skulde kunne tage sig af hine sydligere Landskabers Tarv
med saa megen Kraft og Omhyggelighed, som deres store Folketal og
fremragende Plads blandt Landets øvrige Dele fordrede. Hamar valgtes til det
biskoppelige Sæde, maaskee fordi der allerede paa dette for Indenrigshandelen saa
heldigt beliggende Sted ved Mjøsen, i den tættest befolkede Deel af Hedemarken,
havde dannet sig en Art af By, Flekke eller Handelsplads; maaskee og fordi
Hamar var den belejligste Gaard for Anlægget af et Biskopssæde, som Kongerne
have kunnet afsee af Krongodset — man kan nemlig ikke tvivle paa at den
oprindelig har været Kongsgaard. Vist er det, at der endnu inden Aarhundredets
Udgang stod en blomstrende Stad der, som enten havde rejst sig fra nyt af
omkring Biskopssædet, eller i det mindste ved dette havde faaet sin egentlige
Opkomst2. Til den første Biskop i Hamar indsattes den fra Grønland tilbagevendte
Arnold, der saaledes endnu ikke var for gammel til at overtage det biskoppelige
Embedes Sysler, og som derfor ikke af Alderdomssvaghed alene kan have
forladt Grønland3. Den smukke Domkirke i Hamar, hvoraf der nu kun findes faa

Gaver, indført i Norges gamle Love I. 447. Men da det paa den ene Side er klart, at disse tolv Mænd fra
hver Biskopsstol (dengang fire, altsaa 48 Mænd), ikke kvinde være sammenkaldte alene for denne
Bestemmelses Skyld, hvorhos der paa den anden Side ogsaa vedtoges andre Bestemmelser, der lige saa meget
grebe ind i den verdslige Ret, og hvortil Folkets Samtykke ikke mindre udfordredes, er det tydeligt nok,
at de 48 Mænd fra først af have været sammenkaldte som et Konvent for i Forening med Biskopperne at
raadslaa med Kardinalen, og med Fuldmagt fra det øvrige Folk til at vedtage de Forandringer og nye
Lovs-bestemmelser, der maatte findes passende. I Frostathingsloven III. 17 findes det ogsaa, hvorvel noget uklart,
antydet, at de forstandige Mænd, der med Kardinalen og Erkebiskoppen vedtoge Bestemmelsen om Gaver,
havde det Hverv, i Almindelighed at overlægge om Forbedringer i Lovgivningen (hyggja at réttarbotum).

1 Dette er allerede ovenfor antydet, S. 49, Anm. 1. Biskopperne i Oslo kaldtes tidligere stedse
«Biskopper i Viken», hvilket udelukkede Oplandene, og den tilsyneladende vilkaarlige Fordeling af Oplandenes
Hereder mellem begge Biskopsstole, Hamar og Oslo, kan alene forklares af den Maade, hvorpaa Oplandene
vare deelte mellem Eystein I og Sigurd Jorsalafarer paa den Tid, da Oslo eller Vikens Biskopsstol oprettedes;
det synes derfor temmelig klart, at hvad der da tilhørte Eystein, ogsaa fremdeles lød under Throndhjems
Biskopsstol.

2 Se ovenfor S. 220. Hamar omtales aller først i Sagaerne som Kjøbstad i Aaret 1177. Men at der
allerede ved Biskopsstolens Oprettelse var en Art af Kjøbstad (kaupangr) paa Hamar, synes at maatte
kunne sluttes deraf, at Hamars Biskopsstol i Pave Anastasius’s Bulle af 1154, som nedenfor nærmere omtales,
og hvis Terminologi vistnok er den, Kardinal Nikolas selv anvendte, efter hvad han hørte i Norge, kaldes
episcopatus Hamarcopiensis d. e. Biskopsstolen i Hamar-Kaupang (Hamar-Kjøbstad).

3 De islandske Annaler. Merkeligt nok omtale Sagaerne ikke med et Ord Oprettelsen af Hamars
Biskopsstol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free