Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARDINALENS REFORMER
283
Ruiner, men hvis Bygningsstil umiskj endelig er den, der endnu paa enkelte Steder
herskede i Midten af det 12te Aarhundrede, er rimeligviis i det mindste
paabegyndt af ham.
Norge havde saaledes nu, foruden Erkebiskoppen i Nidaros, fire Lydbiskopper,
i Bergen, Oslo, Stavanger og Hamar. Og ved Bestemmelsen af den nye
erke-biskoppelige Provinses Grænser og Udstrækning kom det nu Norge til Gode,
at Skatlandenes Afhængighed i de sidste Tider var bleven ligesom fornyet eller
tydeligere udtalt, thi under Nidaros’s Provins eller Erkebiskopsdømme henlagdes
nu, foruden de tre Biskopsstole paa Island og Grønland, der paa Grund af deres
Beliggenhed og Landets Forhold til Norge ej kunde henlægges andensteds, ogsaa
den allerede forhen af Bergen afhængige Biskopsstol paa Færøerne, Biskopsstolen
paa Orknøerne, hvis Jarler for saa kort Tid siden havde hyldet Kong Inge som
hans Vasaller, og Biskopsstolen i Syderøerne og Man, hvis Tronfølger Gudrød
maaskee endog paa den selvsamme Tid opholdt sig ved Kong Inges Hof,
er-kj endende ham som sin Overherre1. Erkebiskoppen i Nidaros havde saaledes
i alt ti Lydbiskopper, hvoraf fire i Landet selv, de sex paa Vesterhavets Øer,
fra det irske Hav til Iishavet nordenfor Island, og fra Norges Kyst til
Baffins-bugten ved Grønland. Over hele denne Provins fik han den øverste gejstlige Magt
næst Paven selv, uden at stilles under nogen Mellem-Auktoritet, og den lundske
Erkebiskops Myndighed over disse Landskaber ophævedes altsaa ganske. Man
kunde forundre sig over, at den myndige Erkebiskop Æskil ikke protesterede
herimod og reserverede sig sin Ret, hvis man ikke vidste, at han netop paa denne
Tid var fraværende paa et Besøg hos St. Bernhard i Clairvaux2. Kardinalen
forbedrede ogsaa i mange Stykker, som der siges, Nordmændenes Sæder (d. e.
Kirkeskikke), og Sagaerne vidne, at ingen Mand er kommen til Norge, der nød
en saadan Højagtelse af alle, eller kunde udrette saameget hos Almuen, som
han. Dette, saa vel som Tilnavnet «den gode», hvormed han siden sædvanligviis
benævntes i Norge, viser, hvilke store Talenter han havde til at indynde sig hos
Folket, og hvor heldigt det Valg var, som til denne Sendelse netop traf ham.
Forresten nævnes der intet omstændeligt om, hvilke de Forbedringer eller
Forandringer vare, som han indførte. Vore Sagaer omtalte kun een, nemlig at han til
Forebyggelse af Slagsmaal og Uordener fik vedtaget, at ingen under en vis Straf
maatte bære Vaaben i Kjøbstæderne, undtagen de tolv Mænd, der fulgte Kongen3.
1 Vi have ovenfor (S. 245) seet, hvorledes Gudrød netop i Aaret 1152, og neppe senere end Midten
af August, hvor alle disse Forhandlinger forefaldt, havde begivet sig til Norge.
2 Suhms Hist. af Danmark VI. S. 140—152, og de der anførte Citater.
8 Inge Haraldssøns Saga Cap. 22. Snorre Cap. 23. At samme Bestemmelse ogsaa vedtoges for Sverige,
sees nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
