Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
Denne Bestemmelse, der ej findes indtagen i de skrevne Bylove, kan ene have
gjeldt den dybeste Fredstid, thi i de strax følgende Aar, under de idelige
Tronstridigheder mellem Kongerne, ville vi ej finde den iagttagen. Ønskeligt
vilde det have været, om den bestandig var bleven overholdt, thi at den,
som enkelte have paastaaet, skulde kunne udøve nogen skadelig eller slappende
Virkning paa Folkets Kraft og Kjekhed, er vanskeligt at indsee. Der var
Anledning nok til Øvelse i Vaabenferd, om ikke Medborgere kæmpede med
hinanden i Stæderne. Af større Vigtighed var dog en anden Vedtægt, han fik
indført, men hvorom Sagaerne intet melde, nemlig den aarlige Betaling af
Ruma-slcat eller Pederspenge. Vi have allerede seet, hvorledes denne Skat forlængst
var indført i de fleste øvrige katholske Lande i Europa; i Danmark indførtes den
af Knut den mægtige, men i Norge og Sverige ydedes den endnu ikke, førend
Kardinal Nikolas ved sin Indflydelse fik den vedtagen1. Med Hensyn til Gaver
eller Bortskjenkeise af Gods fik han og den vigtige og for Gejstligheden
fordeel-agtige Bestemmelse vedtagen, at enhver Mand eller Kvinde skulde have Ret
til, uden den lovlige Arvings Samtykke at bortskj enke den tiende Deel af arvet
og den fjerde Deel af selverhvervet Løsøre eller Jordegods til hellige Stiftelser
eller Sjælebod, aldeles som Hovedtiende, og at en gift Kone ligeledes skulde
kunne give en tiende Deel af sin Medgift og den fjerde Deel af Tridjungsauken, eller
den Trediedeel, der tilkom en Hustru af det Gods, som erhvervedes af hende og
Manden i Fællesskab efter Giftermaalet2. Bestemmelsen medførte for saa vidt et Gode,
som der nu var sat en bestemt Grændse for, hvor meget der kunde bortskj enkes
til gejstlige Stiftelser uden Arvingernes Samtykke, om end denne Grændse sattes
noget rumt. For saa vidt man kan slutte fra hvad der berettes om Sigurd
U11-strengs Bortskj enkeise af alt sit Odels-Gods til Holms Kloster, var der tidligere
ingen Grændse i saa Henseende3, og Kardinalen foretrak viselig en lempelig
Indskrænkning i Kirkens Ret til at erhverve Skjenkelser for en ubegrændset Frihed,
der vilde lede til saa mange Misbrug, at enten Gejstligheden derved vilde lægges
for Had, eller et fuldkomment Forbud mod enhver saadan Gave seent eller tidligt
fremkaldes. — At Kardinalen her, ligesom siden efter i Sverige, indskærpede
Forbudet mod Gejstlighedens Giftermaal, skjønt uden at det lykkedes ham at
drive det igjennem, maa ansees at falde af sig selv.
1 Se herom ovenfor, B. IV. S. 171. Bestemmelsen om Rumaskat findes, som her nævnt, aller først
indført i den ældre Frostathiiigs-Christenret, II. 20; men af Pave Anastasius’s Brev til Kong Sverke i Sverige,
hvorom nedenfor, sees det desuden udtrykkeligt, at Nikolas fik Rumaskatten vedtagen i Sverige.
2 Bestemmelsen er deels indført i den ældre Frostathings-Christenret III. 17, deels i den oven nævnte
Retterbod af 1224, hvor den stadfæstes. Om Tridjungsauken og dette Ords Betydning, se ældre
Frosta-thingslov, XI. 8. 3 Se herom ovenfor B. V. S. 454, B. VI. S. 58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
