Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEL 0- SOMMEREN
301
og mange andre Lendermænd. Eystein forsøgte rimeligviis det samme med Inges
Venner, men i saa Fald uden Held. Vi ville endog see hvorledes de faa Tilhængere,
han endnu havde tilbage, fremdeles faldt fra, saa at han inden føje Tid stod
næsten ene tilbage. Dette kan man ikke ganske tilskrive Paavirkning fra
Modpartiet. Det er tydeligt at Eysteins egen utidige Paaholdenhed og Gjerrighed
bragte de fleste til at svigte ham i Nødens Stund.
Omsider, i Aaret 1157, var Uenigheden kommen saa vidt, at aabenbar Krig
ikke længer kunde undgaaes. Begge Konger samlede Folk og Skibe, Inge paa
Østlandet, Eystein nordenfjelds. Inge fik 80 Skibe, Eystein kun 45, men vel
bemandede, og blandt dem den store Drage, som Kong Eystein Magnussøn havde
ladet bygge. Begge Flaader nærmede sig hinanden i den søndre Bergens-Led.
Inge laa med sine Skibe i Mosterhavn, medens Eystein laa i Grøningesund, ved
Bukken. Eystein sendte tvende af sine Mænd, Aslak Jonssøn den unge, og Arne
Sturla, paa et Skib til Inge, formodentlig for at aabne Underhandlinger; men
da Inges Mænd kjendte dem, angrebe de dem strax, toge Skibet med alt hvad
derpaa var, og dræbte mange af Besætningen. Aslak og Arne undkom til Land
med nogle faa Folk, vendte tilbage til Kong Eystein, og sagde, hvad Behandling
de havde mødt. Da holdt Kong Eystein Huusthing, sagde, hvor ufredeligt Inge
gik frem, og bad sine Krigere staa ham troligt bi. «Vi have», sagde han, «saa
meget og godt Folk, at jeg ikke vil flygte, hvis I ville staa mig bi efter Evne».
Men intet opmuntrende Bifaldsraab modtog hans Tale. Hallkell Huuk sagde
endog, saa at mange kunde høre det: «dine Guldkister kunne jo staa dig bi, og
værge dit Land!» Om Natten roede mange hemmelig bort, nogle til Kong Inge,
og erklærede sig for ham, andre til Bergen, eller ind i Fjordene. Da det blev
lyst om Morgenen, saa Kong Eystein, at hans Flaade var svunden ind til ti
Skibe. Det var saaledes ej at tænke paa, at forblive der længer, men han maatte
see til at komme bort, saa snart som muligt. Han maatte lade flere Skibe blive
tilbage, hvoriblandt den store Drage, der var for tung at ro, dog lod han først
hugge mange Huller i den, for at Fienden ej skulde gjøre sig den nyttig.
Ligeledes bleve Øltønderne hugne istykker, og al Proviant ødelagt, som de ikke kunde
tage med. Eystein selv gik ombord hos Eindride Jonssøn, Søn af den lovkyndige
Jon Mørne v i Thrøndelagen; de toge Vejen ind i Sognefjorden, og derfra til
Lands over Fjeldet ned til Oplandene og Viken. Inge tog de forladte Skibe i
Besiddelse og sejlede tilbage til Viken, den samme Vej, han var kommen.
Eystein befandt sig etsteds i Nærheden af Fors i Ranafylke, da hans Mænd saa
Inges hele Flaade komme sejlende. Da de tilsammen ikke udgjorde et større
Antal end henved 1400, vovede de ikke at oppebie Inges Overmagt, men toge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
