Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GREGORIUS OVERFALDER HAAKON
315
Blandt dem var en Viking, ved Navn Aasbjørn Jalda; vel undgik han at blive
dræbt af Gregorius’s Mænd, men da han haardt saaret mødte en Bonde, og bød
ham mange Penge, hvis han vilde lade ham undslippe, svarede Bonden, at han
heller vilde tage Hevn for alle de Gange, han forhen havde voldt ham Rædsel,
og hug ham ihjel. Atter et Exempel paa, af hvad Slags Folk Haakons og Sigurds
Skare bestod. Selv undkom de, efter at have lidt stort Folketab. Men aldrig
saa snart var Gregorius vendt tilbage til Kongehelle, førend de atter viste sig,
og toge den føleligste Hevn, idet de med deres vilde Røverskare stormede ved
Nattetid lige til Vetteland, Halldor Brynjulfssøns Ættegaard, og satte Ild paa
den. Halldor og hans Huuskarle gik ud, men bleve alle dræbte, 20 i Tallet;
Hall-dors Hustru Sigrid, Gregors Syster, fik vel beholde Livet, men maatte i den kolde
Vinternat gaa i sin blotte Natserk til Skoven; hendes og Gregorius’s femaarige
Søn1, der efter Faderens Død opfostredes der, toge Voldsmændene med sig. Da
Gregorius fik Efterretning herom, blev han meget ilde tilmode, og spurgte nøje
ud, hvor de vare, for strax at kunne tugte dem. Da han havde faaet de
nødvendige Oplysninger, brød han henimod Julens Ende op fra Kongehelle med en
stor Skare og kom Trettendedagen (6 Jan. 1161) til Fors, hvor han blev om
Natten, og hørte Ottesang om Morgenen, og lod Evangeliet læse for sig. Endnu
samme Dag (Løverdag den 7 Januar) fik han Øje paa Haakons Flok, der nu
var paa den anden Side af Bevje-Aaen2. Det forekom ham og hans Mænd, som
om Fienden kun var halvt saa mandsterk som de. Aaen, som skilte dem ad,
var iislagt, men Isen var falsk, thi fra Fjorden gik der Flod op under den, og
desuden havde Haakons Mænd hugget Vaaker i den og moket Sne over, saa at
man ej kunde see dem. Da Gregorius kom til Aaen, saa han strax, at Isen ikke
var at lide paa, og foreslog derfor, at de heller skulde gaa over Broen længer oppe.
Men Bønderne i hans Flok lode haant herom; de skjønnede ikke, sagde de, hvad
det skulde betyde, at han ej torde vove sig over Isen, ikke flere Fiender end de
havde for sig. Isen var sterk nok: det havde ingen Fare. «Nu vel», sagde Gre-
1 Gutten var sønn av Gyrd Aamundessøn og Gyrid Dagsdatter, en ånnen av Gregorius’s søstre.
(Snorre, Haakon Herdebreds Saga, Cap. 13.) — Utg. anm.
2 Da neppe nogen anden Elv end denne, nu kaldet Bæveraaen, der gaar forbi Oddevall, kan være
meent, uagtet Hrokkinskinna har «Gefjaa», Hryggjar stykke «Hefjaa», maa Gregorius, siden han, uden at
møde Fienden, kom til Fors nær ved Kvistrum, der ligger et Par Miles Vej nordligere end Bevjaa, være
dragen til Søs langs Kysten og ind ad Gudmaren, medens Haakons Flok er dragen til Lands sydefter ad
de øvre Skovstrækninger, indtil den kom over Bevje-Aaen, hvis hele Dalføre mellem Grændsen og Fjorden
er meget kort, saa at de her ikke kunde undgaa at berøre Fjorden. Ellers skulde man snarere antage, at
Gregorius havde mødt Fienden paa et Sted søndenfor Fors eller Kvistrum. Forudsat, at vor Antagelse
er rigtig, stod Kampen saaledes ganske der, hvor nu Staden Oddevall ligger, lige ved Udløbet, siden det
heder at det gik Flod fra Fjorden op i Elven. For øvrigt har Holmbergs Gisning meget for sig, at her ej
skal læses «Fors», men «Forsøle», nu Forshella strax søndenfor Oddevall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
